Hvad er lykke?
Det er ikke sådan at få greb om lykken, for lykke kan betyder noget meget forskelligt afhængigt af, hvilken del af forskningen, man spørger.
Inden for lykkeforskningen kan vi faktisk skelne mellem ikke færre end fire former for lykke, hvortil svarer fire former for tilværelsesmål. I tillæg er der endda en femte måde at opfatte lykke på, som er en kombination af to af de fire andre.
De mange forskellige opfattelser af lykke betyder, at lykkeforskningen rækker lige fra store befolkningsmålinger ned til enkeltpersoners unikke oplevelse af lykke.
Om man hælder til den ene eller den anden opfattelse og definition af lykke, har også betydning for, om man mener, at lykke kan måles eller ej.
***
Lykke som livstilfredshed - Det tilfredse liv
Når store internationale undersøgelser laver ranglister over lykkens fordeling mellem verdens lande, er det ofte på baggrund af målinger på befolkningernes livstilfredshed. Det er ikke uvæsentligt, når vi hører, at Danmark er verdens lykkeligste land. Man skulle snarere sige, at danskerne - ifølge egen opfattelse - er verdens mest tilfredse folkefærd.
***
Hedonistisk lykke - Det nydelsesfulde liv
Den anden form for lykkke er den såkaldt 'hedonistiske lykke', som kommer af det græske 'hedone', der betyder lyst. Hedonistisk lykke er således forbundet med at søge at opnå maksimal nydelse og minimal lidelse. Hedonistisk lykke er den form for lykke, vi oplever, når vi føler os godt tilpas, er glade og trives.
Når et menneske har den hedonistiske lykke som mål, forsøger han eller hun at få så mange nydelsesfulde oplevelser i tilværelsen som muligt - heraf navnet 'det nydelsesfulde liv'.
Læs mere om den hedonistiske lykkeopfattelse her.
***
Eudaimonisk lykke - Det meningsfulde liv
Den tredje form for lykke er den såkaldt 'eudaimoniske lykke', der er et sammensat ord af det græske 'eu', der betyder 'det gode' og 'daimonia', der stammer fra den klassisk græske filosofi og henviser til et menneskes skæbne.
Eudaimonisk lykke er altså den form for lykke, der forbindes med at have en god skæbne som menneske. Vi kan også oversætte 'eudaimonisk lykke' til 'det gode liv'. Denne form for lykke er til forskel fra den hedonistiske lykke ikke kun et følelsesmæssigt anliggende, men involverer også menneskets refleksioner over sit liv, altså et kognitivt element med mening i centrum.
Siden Aristoteles har den eudaimoniske lykke været forbundet med at gøre det gode, ikke blot for én selv, men også for fællesskabet. Denne opfattelse møder vi også i den buddhistiske forståelse af lykke.
Vi møder også den eudaimoniske opfattelse af lykke i den livsfilosofiske opfattelse af lykke,hvor lykke forbindes med selvudfoldelse og selvhengivelse og dermed bidrager til at finde mening i tilværelsen.
Når et menneske har den eudaimoniske lykke som mål, forsøger han eller hun at gøre sig tilværelsen så meningsfuld som muligt - heraf navnet 'det meningsfulde liv.
Læse mere om den eudaimoniske lykkeopfattelse her.
***
Lykke som flow - Det engagerede liv
Mens hedonistisk og eudaimonisk lykke er klassiske kategorier med rødder tilbage til oldtiden, er 'flow lykke' af nyere dato. Begrebet er oprindeligt udviklet af Mihaly Csikszentmihalyi, men er videreudviklet af mange andre forskere som eksempelvis amerikanske Martin Seligman og på dansk grund Hans Henrik Knoop.
'Flow lykke' er den form for lykke, vi forbinder med udtryk som 'lykkefølelse' og 'lykkeglimt'; følelser, vi pludselig kan opleve i særligt berigende situationer.
I flow gennemstrømmes vi af livsglæde og lyksalighed. Det sker typisk i sutationer, hvor vi er helt og fuldt optaget af en aktivitet, det være sig læsning, naturoplevelser og sportsudøvelse. Forskere har også kaldt disse øjeblikke for 'flow' og 'højdepunktsoplevelser', heraf navnet 'flow lykke'.
Når et menneske har flow lykke som mål, forsøger han eller hun at engagere sig så helt og fuldt i tilværelsen som muligt - heraf navnet 'det engagerede liv'.
***
Lykke som subjektiv velvære
For at gøre tingene lidt mere komplicerede er der faktisk en femte måde at definere lykke på. Dette mål er en kombination af to af de ovenstående. Det drejer sig om begrebet subjektiv velvære, der er en oversættelse af det engelske "Subjective well-being", ofte forkortet SWB.
Subjektiv velvære defineres som en persons oplevelse af behagelige følelser, fravær af negative følelser og en høj grad af livstilfredshed. Vi ser altså et lykke-mål, der kombinerer lykke som nydelse og lykke som livstilfredshed. SWB er blevet et meget udbredt og anerkendt mål for lykke.
***
Kilder
Aristoteles (1894): Etikken. Det lille forlag 2004.
Fisker, Jonas (2008): Lykke og subjektivt velvære. I: Myszak, Anders & Nørby, Simon (2008: Positiv psykologi - en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Hans Reitzels Forlag.
Knoop, Hans Henrik (2006): Om menneskevenlige lærings- og arbejdsmiljøer. I: Kognition & Pædagogik nr. 60, 16. årg. 2006, 62-79. Dansk Psykologisk Forlag .
Peterson, Park & Seligman (2005): Orientation to Happiness and Life Satisfaction: The Fully Life versus the Empty Life. I: Journal of Happiness Studies (2005), 6:25-41. Springer.
