SocMap - Demografi, social geografi og sundhed udfører empirisk forskning med det formål at udfordre og reformulere allerede eksisterende teorier, primært inden for bysociologi, socialgeografi og social stratifikation ved hjælp af kvalitative, kvantitative og mixed methods kombineret med kort. SocMap er et forskningsmiljø, der aktivt adresserer nationale og internationale socio-rumlige spørgsmål, hvor kategorier såsom rum, sted, by, hjem og mobilitet spiller afgørende roller. Vi analyserer spørgsmål relateret til lokalsamfund, lokal tilknytning, demografiske ændringer (inklusive migration) og socioøkonomisk ulighed (inklusive sundhed og uddannelse). Forskningsgruppen fokuserer også på, hvordan specifikke steder eller samfundsinstitutioner kan mediere, dvs. kompensere eller forværre forskellige typer af socialt betingede problemer.
SocMap kombinerer elementer fra den traditionelle sociologi med ’bindestregstilgange’, såsom socialgeografi, socio-demografi, urban sociologi, migrationssociologi, geodemografi, sundhedssociologi, uddannelsessociologi, mobilitetsstudier og sundhedsdemografi. Metodologisk kombinerer forskningsgruppen forskellige forskningsmetoder, herunder kvalitativt feltarbejde, mapping-metoder (GIS), machine learning og økonometrisk analyse af spørgeskema- og registerdata. En afgørende styrke ved SocMap er kombinationen af disse forskellige metodiske tilgange i empiriske studier.
SocMaps forskningsagenda er i vid udstrækning tegnet af dets nuværende medlemmer baseret på en fælles interesse i de socio-rumlige aspekter af sociologien og det moderne samfunds udfordringer. En stor del af medlemmernes forskning er finansieret via accepterede projektansøgninger fra bl.a. Det Frie Danske Forskningsråd, EUs Horizon 2020 Programme for Research and innovation, Det obelske familiefond, TrygFonden og NordForsk.
Forskningstemaer
Gruppen har et fælles mål om at analysere territoriale eller rumlige spørgsmål. Mere specifikt analyserer vi spørgsmål vedrørende (lokal)samfund, demografiske ændringer og socioøkonomisk ulighed. Forskningen fokuserer også på, hvordan sted og lokalsamfundsinstitutioner kan mediere, dvs. kompensere for eller forværre forskellige socialt betingede problemer, på undersøgelser af mobilitet, hvor fokus er på, hvordan sociale strategier og praksis kan fungere som modvægt til tidsbyrden ved kollektiv trafik, studier af sted, og på hvordan forskellige steder produceres af den sociale praksis, der finder sted dér. Hertil kommer arbejde med automatiseret områdegenerering og anvendelsen af big data til at undersøge sociale fænomener, og hér især hvordan forskellige typer data (f.eks. registerdata, satellitbilleder, ikke-strukturerede data) kan forfine vores måling af og forståelse for social ulighed, uddannelsesmæssig ulighed og segregering i en geografisk ramme.
Endelig kan undersøgelser af familieformationer over livsforløbet, og især hvordan de relaterer sig til temaer som lokalsamfundets arbejde, kapacitetsudvikling, samfundets modstandsdygtighed, tilhørsforhold og strategisk mobilisering af territorial kapacitet, bypolitiske strategier samt strategier for social integration i og gennem lokalsamfund og steder føjes til listen over aktiviteter i SocMap.
Metodisk udgangspunkt og udviklinger
I SocMap anvendes en række forskellige metodologiske tilgange, der spænder fra kvalitative, kvantitative og mixed methods, som udgangspunkt for at udfordre og reformulere fremherskende teorier. Forskernes metodiske kompetencer og deres forskellige forskningsbaggrunde er en af SocMaps kernestyrker. SocMap har medlemmer med ekspertise inden for kvalitative metoder, fx feltarbejde, interviews og etnografiske metoder samt avanceret kvantitativ økonometrisk analyse, machine learning og GIS-teknikker. Centralt er fx kombinationen af klassiske sociologiske og økonometriske analyser af kausale effekter med stedsanalyser. Udviklingen af en mikroområde-kortlægningsmodel (E-BARD), der arbejder med fleksible grænser og enheder, der er defineret af variabler (i stedet for på forhånd givne administrative enheder) udviklet af Lund (2019) udgør en af hjørnestenene i det nuværende metodologisk perspektiv.
Med udgangspunkt i de mange metodologiske kompetencer, der er tilgængelige i forskningsgruppen, har vi unikke muligheder for at udføre forskning med mixed methods. Hertil udforsker SocMap aktivt brugen af kortlægning, machine learning og billedgenkendelse i kombination med nordiske registerdata i et forsøg på at udvikle metoder, der overskrider den kvantitative-kvalitative metodekløft og inkluderer empirisk materiale fra mange forskellige kilder og af mange forskellige slags.
