Forskningsstrategi 2016 - 2021 for Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

”Viden med samfundsmæssig betydning”

Hensigten med ”Forskningsstrategi 2016-2021” er at skabe bedre rammer for relevant samfundsforskning af høj kvalitet og med stor gennemslagskraft i det danske samfund og internationalt. Et vedvarende fokus på kvalitet, relevans og gennemslagskraft er nødvendigt for at sikre samfundsforskningens ressourcegrundlag og er dermed også en strategi for at sikre den forskningsbaserede undervisning, som er universiteternes kendemærke. Det er et overodnet mål, at instituttet i løbet af strategiperioden bliver bedre til at udnytte de forskningsmæssige potentialer, der ligger i og på tværs af forskningsgrupper og miljøer, til gavn for både forskningen, de studerende og det omgivne samfund.

Instituttets forskningsprofil

I perioden 2011-2015 har Institut for Sociologi og Socialt Arbejde arbejdet på at udvikle og styrke dets forskningsmæssige profil og position, både nationalt og internationalt, med henblik på at sikre et solidt forskningsfundament.

Instituttet opfatter plads til og accept af forskellighed blandt forskningsmiljøerne som en væsentlig del af det opnåede stærke forskningsfundament. Instituttet skal derfor også fremadrettet fremme en kultur, der kan rumme både de små og spirende og de store og etablerede forskningsmiljøer. Mangfoldighed opfattes på instituttet som en styrke, der i høj grad medvirker til, at den viden, der produceres på instituttet, er af høj kvalitet. Institut for Sociologi og Socialt Arbejde vil derfor forsat understøtte, at forskningsmiljøerne forfølger deres interessefelter og give plads til innovativ tænkning hos miljøerne.

Et fællestræk for alle forskningsmiljøerne på instituttet er, at de efterstræber at producere viden af høj kvalitet med stor relevans for det omgivende samfund og forskningsfelt.

Instituttets forskningsprofil er i dag karakteriseret ved både anvendelsesorienteret forskning og grundforskning, en stærk profilering nationalt, tværfaglighed samt et øget fokus på at skabe kendskab til instituttet internationalt.

Forskningen er organiseret i syv forskningsmiljøer, der beskæftiger sig med forskning inden for følgende kerneområder: Socialt arbejde, Arbejdsmarked og uddannelse, Organisation og ledelse, Sociologisk samtidsdiagnose, Kriminologi, Demografi, Socialgeografi og sundhed, Etik, Socialpsykologi samt Social differentiering og social kontrol. 

Forskningsstrategi, 2016-2021

Instituttets forskningsstrategi for årene 2016-2021 søger at forholde sig til centrale retninger og tendenserne på forskningsområdet hos henholdsvis Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og ikke mindst instituttet selv. Herunder indgår de enkelte forskningsgruppers strategiske planer som et væsentligt element.

Aalborg Universitet vil fremadrettet være et ”Civic University” - Et universitet der gør en samfundsmæssig forskel, nationalt og internationalt, gennem løsningsorienteret og tværdisciplinær forskning.

Institut for Sociologi og Socialt Arbejde lægger derfor op til forsat styrkelse af instituttets forskningsfundament i forskningsstrategien 2016-2021 under titlen ”viden med samfundsmæssig betydning”.

Med samfundsmæssig betydning menes viden, der har relevans og ’impact’ på det samfund, som vi omgiver os med og eksisterer i, og viden der er i stand til at påvirke dets forskningsfelt.

Instituttets strategi 2016-2021 understøtter ligeledes Det Samfundsvidenskabelige Fakultets to spor for udvikling af forskning: ’Handlingsplan for hjemtagelse af eksterne midler’ og ’Strategi 2016-2021’. Påvirkningerne fra disse kan blandt andet findes i overskrifterne på de fire strategiske temaer:

  • Hjemtagning af eksterne midler
  • Publicering
  • Netværk
  • Kompetenceudvikling af forskere

Strategien forholder sig til internationalisering og ’Internationaliseringsstrategien for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet (AAU-Samf)’, idet alle strategiske temaer indeholder fokuspunkter, der forholder sig til, hvorledes instituttet kan og vil øge sin internationale position de kommende år. 

Det er væsentligt at påpege, at forskningsstrategien 2016-2021 efterleves af instituttet som helhed. Det forventes dermed ikke, at de enkelte forskningsmiljøer eller forskere hver især kan efterleve alle fokuspunkter i forskningsstrategien 2016-2021. Det forventes imidlertid, at alle forskningsmiljøer byder ind under alle strategiske temaer under de fokuspunkter, der er relevante og realistiske for dem.

Hjemtagning af eksterne midler

Instituttet har i perioden 2011-2015 øget porteføljen af eksterne midler. I 2016-2021 forventes det at opretholde det opnåede niveau. En væsentlig del af at hjemtage eksterne midler er, at ansøgningerne er af høj kvalitet. For at sikre en høj kvalitet i ansøgningerne og derigennem hjemtagning af eksterne midler, arbejder instituttet målrettet med følgende fokuspunkter: 

Forskningstyper

Fri, forskerinitieret forskning og små samarbejdsprojekter

Institut for Sociologi og Socialt Arbejde har opbygget en solid platform baseret på fri, forskerinitieret forskning finansieret af bl.a. Det Frie Forskningsråd og Veluxfonden samt mindre samarbejdsprojekter støttet af fx Trygfonden, Obelfonden, kommuner og regioner. Begge forskningstyper har betydning for, at instituttet kan opretholde et solidt forskningsfundament og producere viden med samfundsmæssig betydning

Strategisk forskning

Traditionelt set har instituttets forskning primært været baseret på fri, forskerinitieret forskning og mindre samarbejdsprojekter. I 2016-2021 forventes det imidlertid, at instituttet i samarbejde med eksterne samarbejdspartere vil indsende flere ansøgninger rettet mod strategisk forskning såsom Horizon2020. Her vil nogle af de store samfundsmæssige udfordringer (”grand challenges”) adresseres – fx omkring sundhed og sikkerhed. Forskningsmiljøer med denne interesse forventes at sikre en passende størrelse, forskningstyngde samt netværk i forhold til at søge denne type midler.

Det prioriteres, at de relevante miljøer kan deltage i forberedende diskussioner af kommende calls og lobbyarbejde i EU-sammenhænge. For at understøtte dette arbejde vil instituttet bidrage økonomisk i det omfang, det er muligt. Det forventes desuden, at de relevante forskningsmiljøer anvender de kursustilbud, der udbydes i forhold til ansøgninger til de store strategiske puljer.

Forskningssekretariat

Instituttet vil i 2016-2021 forsat sikre administrativ støtte, målrettet information om calls og kvalitet i eksterne ansøgninger ved hjælp af instituttets forskningssekretariat. Sekretariatet består af henholdsvis en intern fundraiser, samt bistand i forhold til projektøkonomi. Bistand til projektøkonomi indebærer bl.a. udarbejdelse af budgetter og efterfølgende styring af projekternes økonomi. Fundraiseren kan assistere forskerne i forbindelse med at finde og søge ekstern finansiering til forskellige projekter og aktiviteter (nationalt, EU og internationalt), forberedelsen af selve ansøgningen, rådgivning og sparring om retningslinjer, budget- og formkrav, samt samling, gennemgang og afsendelse af ansøgningen.

Instituttet vil endvidere forsat opsøge og gøre brug af de kompetencer, der er til rådighed på centralt niveau såsom Fundraising og Projektledelse. 

Systematisk kvalitetssikring af ansøgninger

Instituttet forventer, at alle forskningsmiljøer arbejder målrettet mod at udarbejde og udvikle systematiserede metoder til kvalitetssikring af deres eksterne ansøgninger bl.a. gennem fagfælle review, samarbejde samt vidensdeling af erfaringer i forhold til hjemtagning af eksterne midler. Endvidere forventes det, at miljøerne sikrer, at alle medlemmer i miljøet er bekendt med instituttets forskningssekretariat samt de opgaver, som det kan assistere med.

I tillæg til den kvalitetssikring, der ligger i at have en intern medarbejder til fundraising, vil institutadministrationen udarbejde et notat, der klart beskriver, hvorledes instituttet sikrer systematiseret kvalitetssikring af ansøgninger.

Publicering

I 2016-2021 vil Institut for Sociologi og Socialt Arbejde forsætte den høje publiceringsfrekvens opnået i 2011-2015 samtidig med at instituttets brede publiceringsprofil opretholdes. Dette gøres gennem følgende fokusområder: 

Forskningstid

Institutledelsen vil muliggøre den høje publiceringsfrekvens ved forsat at understøtte, at alle forskere skal have 40 % af deres arbejdstid til rådighed som forskningstid. Dette skal sikres gennem fokus på rette undervisningsbyrde, samt bedre udnyttelse af ”sabbatical-ordningen”, der kan give forskere helt eller delvist undervisningsfrie semestre til realisering af forskningsprojekter, publiceringsaktiviteter eller hjemtagelse af eksterne midler. 

Gode publiceringsvaner

Instituttet vil ikke alene opretholde publiceringsniveauet fra 2011-2015, men også arbejde målrettet på at sikre kvaliteten af publiceringer. Instituttet vil derfor i den kommende periode arbejde målrettet på at opbygge og udvikle publiceringsvaner.

Det forventes, at forskningsmiljøerne opbygger publiceringsvaner og rammer såsom skriveværksteder, fælles skriveprojekter. Ligeledes forventes det, at forskningsmiljøerne har øje for, at alle medlemmer i forskningsmiljøerne inddrages i diverse udgivelsesprojekter. Endvidere at miljøerne både internt i miljøet og eksternt opbygger og deler kompetencer i forhold til formidling af miljøernes arbejde.

En del af at opbygge publiceringsvaner på instituttet er desuden et øget fokus på hvor og på hvilke niveau, der publiceres. Instituttet vil derfor arbejde målrettet på, at forskerne i højere grad publicerer i niveau 2. Formålet er at kunne dokumentere en høj kvalitet i instituttets publiceringer og dermed sikre, at instituttets videnskabelige medarbejdere opbygger CV’er, der også fremadrettet kan begå sig i den stigende konkurrence omkring hjemtag af forskningsmidler, samt i akkrediteringerne af instituttets uddannelser.

Publikationer på tværs

Flere tværgående publikationer er i 2016-2021 et mål for Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Dette udmøntes konkret i et øget fokus på samarbejde både internt mellem forskningsmiljøerne og eksternt bl.a. gennem øget publicering i samspil med forskningsmiljøernes internationale netværk og samarbejdspartnere. 

Netværk

En del af at have en strategi om at producere viden med samfundsmæssig betydning indebærer, at instituttet leverer forskning på et højt nationalt og internationalt niveau. Institut for Sociologi og Socialt Arbejde vil sikre et forsat højt forskningsniveau i perioden 2016-2021 gennem et fokus på at konsolidere de eksisterende netværk samt udvikle og udbygge nye netværk og samarbejder. 

Forskning på internationalt niveau

Samarbejde og vidensdeling med nationale og internationale samarbejdspartnere opfattes som en væsentlig brik i forhold til at kvalitetssikre instituttets forskning gennem dialog med eksterne partnere, forskningssamarbejder på tværs af AAU, danske universiteter og landegrænser. Det forventes derfor, at forskningsmiljøerne deltager i og er initiativtagere til nationale og internationale netværk, konferencer og andre former for samarbejde indenfor deres respektive forskningsområder såsom forskningsansøgninger, workshops mv.

Som led i at synliggøre instituttet internationalt og opnå et mere internationalt forskningsmiljø vil instituttet i højere grad gøre brug af og sikre optimal udnyttelse af internationale gæsteforskere.Instituttet vil derfor have et øget fokus på hjemtagelse af midler hertil i perioden 2016-2021.

Praksisnetværk

Ligeledes forventes det, at forskningsmiljøerne fokuserer på praksisnetværk samt formidling af forskningsmiljøernes viden til centrale aktører og samarbejdspartnere. Formålet er et øget samarbejde med praksisnetværk og centrale aktører såsom ministerier, regioner og kommuner, samt at instituttets forskning også fremadrettet har en stor relevans for det omgivende samfund.

Instituttet vil desuden understøtte, at forskerne har mulighed for at deltage i og afholde relevante konferencer og dermed konsolidere og udbygge eksisterende og nye netværk i den grad, det er økonomisk muligt. 

Kompetenceudvikling af forskere

Talent-og kompetenceudvikling af både yngre og erfarne forskere anses hos Institut for Sociologi og Socialt Arbejde som værende en væsentlig del af forsat at kunne opretholde og styrke det solide forskningsfundament. Instituttet vil derfor arbejde målrettet med følgende fokusområder i perioden 2016-2021:

Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og Gruppeudviklingssamtaler (GRUS)

Et led i at sikre at instituttets forskere tilegner sig de rette kompetencer ift. deres videre forskerkarriere er henholdsvis MUS og GRUS.

Faglig udvikling og karriereplaner for forskerne finder sted i medarbejderudviklingssamtaler (MUS) med institutlederen, som gennemføres en gang årligt, samt i den løbende dialog mellem forskningsleder/koordinator og den enkelte VIP.

Institutlederen skal benytte de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS) til at sikre, at den enkelte VIP har den rette støtte fra instituttet og deres forskningsmiljøer til at opnå deres fulde potentiale.

Som led i samarbejdet mellem forskningsmiljøer og instituttets ledelse kan der endvidere gøres brug af gruppeudviklingssamtaler (GRUS). 

Kompetenceudvikling af alle yngre forskere

Karriereplanlægning er et væsentligt element i forhold til at sikre den rette kompetenceudvikling af instituttets yngre forskere. Det er Institutlederen ansvar, at der i forbindelse med MUS formuleres individuelle karriereplanlægning for alle ph.d.-studerende, post.doc.’er og adjunkter på instituttet. For at understøtte dette udarbejdes der et formaliseret skema til anvendelse forkarriereplanlægning. Det formaliserede skema skal danne grundlag for videre dialog omkring det yngre talents karriere med henholdsvis institutlederen, forskningsledere og vejledere.

Forskningsmiljøerne har et særligt ansvar for at udvikle talent og kompetencer hos de yngre forskere tilknyttet de respektive miljøer. Det forventes, at forskningsmiljøerne inddrager de yngre forskere, således at de opnår de rette kompetencer i forhold til at opnå en forskerkarriere bl.a. gennem inddragelse i de mere erfarne forskeres projekter. Formålet er, at de yngre forskere får kendskab til og deltager aktivt i forhold til fundraising, publicering, forskningsnetværk mv.

En vigtig del af kompetenceudviklingen af de yngre forskere er desuden internationalisering. Dette udmøntes konkret hos alle ph.d.- studerende der jf. ph.d.-bekendtgørelsen3 skal have ophold ved andre, primært udenlandske universiteter. Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ønsker desuden at udvide internationaliseringen af yngre forskere. Derfor vil instituttet fremadrettet opfordre til at der i forbindelse med hjemtagelse af midler til post.doc afsættes midler til, at en del af post.doc.- perioden kan gennemføres på et udenlandsk universitet.

SAMF´s Talentprogram for yngre forskningstalenter

Instituttet vil som led i kompetenceudviklingen af yngre forskere i samarbejde med forskningsmiljøerne indstille yngre forskere til talentprogrammet for yngre forskningstalenter på SAMF. Desuden ønsker instituttet, at studerende inddrages i relevante forskningsaktiviteter i forskningsgrupperne, fx i forbindelse med specialeskrivning eller større semesterprojekter. 

Appendix 1

Institut for Sociologi og Socialt Arbejdes forskning er organiseret i følgende forskningsmiljøer:

Mere information om de enkelte forskningsmiljøer kan findes på deres respektive hjemmesider ved at følge de indlejrede links.

Institut for Sociologi og Socialt Arbejde • Fibigerstræde 13 • 9220  Aalborg Øst • Telefon: +45 9940 2825 • Mail:  inst.issa.kom@socsci.aau.dk
EAN nr.: 5798000420649 • P numre; Aalborg: 1012066143, København: 1018019139