Education in Social Skills and Emotional Training

Forskningsprojektet Education in Social Skills and Emotional Training

Slutrapport 

Education in Social Skills and Emotional Training (ESSET)

Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, Forskningsrådet for Samfund og Erhverv i perioden 2013-2017. 

Projektets har undersøgt betydningen af sociale kompetencer i arbejdsliv og velfærdsinstitutioner. Begrebet ’social skills’ er opstået i en amerikansk og behaviouristisk orienteret akademisk diskurs i 60’erne, men har i dag fået en central rolle i både dansk arbejdsliv - hvor vi har set på krav til nye politibetjente - og velfærdspolitik - hvor vi har undersøgt brug af adfærdsprogrammer for børn, unge, arbejdsledige og fængslede.  Vi har vist programmernes dobbelthed; på den ene side bliver de brugt omsorgsfuldt til integration af udsatte mennesker (børn, der mobber eller mobbes; unge, der har svært ved sociale relationer, domfældte, der har svært ved at håndtere konflikter mv.), på den anden side følges programmerne og det store fokus på sociale kompetencer af højere krav til netop disse kompetencer. Dertil finder vi, at en vis instrumentalisering af følelsesudtryk og omgangsformer følger af programmernes manualbasering og deres fokus på selvobservation og verbalisering af følelser.

Formål

Udgangspunktet for projektet var en observation af en nutidig tendens til at anvende manglende sociale kompetencer som forklaring på forskellige former for negativ adfærd. Projektet har sigtet mod at afdække de krav, der stilles til sociale kompetencer i børnehaver, skoler, arbejdsliv samt i kriminalforsorgen, og derigennem indfange vor tids normer for sociale omgang. Interessen var også båret af en bekymring for, om indsatser, som i princippet var rettet mod en bred inklusion, gennem de tilsyneladende højnede krav, der stilles til selvet i omgang med andre mennesker, reelt kunne komme til at udstøde de, der ikke anses for at være sociale på den rigtige måde.

Resultater

Vi har arbejdet med en teoretisk begrebshistorisk afdækning af begrebet sociale kompetencer eller færdigheder. Vi har set det som et rejsende begreb (”travelling concept”), som har kunnet slå rod i andre geografiske og fagdisciplinære kontekster end der, hvor det oprindeligt blev udfærdiget; og som et begreb, der i løbet af sin rejse, har fået nye betydninger og fundet nye anvendelsesområder. En søgning i Web of Science viser, at begrebet social skills dukker sporadisk op i akademiske tekster i 60’erne, gerne knyttet til nogle bestemte grupper, eksempelvis mennesker med særlige psykiske lidelser eller handicaps. Gennem 70’erne sker en ny udvikling, hvor begrebet knyttes tydeligere til en behaviouristisk tradition, samtidigt med at det gøres relevant for stadigt større befolkningsgrupper, for til slut at omfatte alle. I årtierne herefter synes behaviourismen at vige for mere relationelle psykologiske retninger, men begrebet social skills bliver alligevel oftere og oftere benyttet i akademiske værker fra denne tidsperiode. Samtidigt ses en udvikling i anvendelsen af begrebet, der kan knyttes sammen med, at ideen om at mennesker besidder social skills afføder en bekymring for de, som ikke har dem. Ofte er det dette begreb, der indfanger bekymringen, men begreberne selvkontrol, følelsesmæssig intelligens og empati fanger meget af det samme, og der ses også en betydelig vækst i videnskabelige artikler, hvor disse begreber står centralt. Med bekymringen følger en stribe metoder, bl.a. i form af instrumenter og skemaer, til at vurdere menneskers sociale færdigheder, empatiske evner mv., sammen med selvhjælpsbøger, oplærings- og adfærdsprogrammer mv., møntet på at afbøde eventuelle mangler. Med Foucaults termer handler udviklingen om menneskers bekymring for os selv (le souci de soi); vores blik på egen og andres adfærd, og de selvteknologier, der anvendes, når vi skaber vores selv’er. Dette kan være en form for ydre disciplinering, men det kan også være en måde mennesker selv søger at skabe gode liv på.

I en dansk kontekst viste begrebet social skills (her omsat til sociale kompetencer eller sociale færdigheder) sig først i populariserende arbejder fra psykologer i 80’erne, mens det manifesterede sig i medieoffentligheden i 90’erne, hvor det hurtigt blev meget udbredt. Parallelt bliver bekymringen for sociale færdigheder til en offentlig bekymring for velfærdsstatens borgere; eksempelvis udgiver undervisningsministeriet i 2005 et nationalt kompetenceregnskab, hvor den danske befolknings niveau af sociale kompetencer estimeres. Her kan man læse, at 16 % af befolkningen vurderes til at have et lavt niveau af sociale kompetencer, og at dette lave niveau kan have negative konsekvenser for deres muligheder, eksempelvis på arbejdsmarkedet. Videre kan vi se, at forskellige velfærdsinstitutioner lægger vægt på at hjælpe borgere med at udvikle sociale kompetencer. Målsætninger på dette område blev således skrevet ind i de nationale læreplaner for daginstitutioner i 2004, og det indgår nu også som et evalueringskriterium ved udskolingen i 9. klasse. Tilsvarende indgår sociale kompetencer i dag i jobcentrenes arbejdsmarkedsparathedsvurderinger og marginaliserede på arbejdsmarkedet, utilpassede unge og fængselsindsatte kan alle tilbydes deltagelse i forskellige programmer og undervisningstilbud sigtet mod at afbøde manglende sociale kompetencer. Begrebet om sociale kompetencer/færdigheder er altså kommet til at udgøre til en optik, som man betragter både almenbefolkningen og særligt udsatte grupper gennem.

Det nutidige samfunds krav på arbejdsmarkedsområdet har været undersøgt gennem en bred screening, som har vist at et fokus på sociale kompetencer er vidt udbredt inden for tiltag og projekter for ledige, om end dette oftest indgå som et delfokus eller delmål ud af mange. Vi har desuden arbejdet teoretisk med, hvordan sociale kompetencer, som et krav til arbejdskraften, knytter sig til en ny kapitalisme, der har såvel postindustrielle som neoliberale træk. Endelig er der udført empirisk arbejde blandt unge arbejdsløse på en daghøjskole. Dette arbejde har vist, at træningen i sociale kompetencer nok har karakter af en magtfuld og normativ prægning, men at den samtidig opleves som meningsfuld af de arbejdsløse selv, og at den indgår i en bredere praksis i socialt arbejde, som ikke blot omhandler normalisering og disciplinering men rummer omsorgsmomenter og som sådan sigter mod en kvalificering af socialt nødstedte menneskers arbejdsliv.

På børneområdet ses både en interesse og en bekymring for børnenes sociale kompetencer, som viser sig ved en udbredt brug af pædagogiske programmer, hvis formål både er at give børnene selvindsigt og redskaber til at arbejde med sig selv. Daginstitutionsområdet er et kommunalt anliggende i Danmark, og derfor er der store forskelle på, hvordan man decentralt styrer dette område, og derfor også på brugen af disse pædagogiske programmer. Eksempelvis skal alle børneinstitutioner i Herning Kommune arbejde med et bestemt program (De Utrolige År), mens det i Aalborg Kommune er lagt decentralt ud til de enkelte institutioner at beslutte, om de vil anvende programmer og i så fald hvilke. Som en del af ESSET-projektets empiriske materiale indgår en kortlægning af netop Aalborg Kommunes daginstitutioners brug af manualbaseret programmer rettet mod børnenes sociale kompetencer. Derudover er der foretaget feltarbejde i tre daginstitutioner, samt i to børnehaveklasser og på et kursus for pædagogisk personale. Dertil er der foretaget interviews med pædagoger og ledere.

På skole- og ungdomsinstitutionsområdet har vores interesse været rettet mod de anvendte programmers liv efter implementeringsfasen. Spørgsmålene her har været, hvilken rolle programmerne spiller i praksis, om de kan det, de lover, og om de lever videre eller fravælges og eventuelt erstattes med nye. Det empiriske materiale består her af en kortlægning af brugen af programmer på dette område, en gennemgang af en række evaluerings- og erfaringsrapporter, og dertil er der foretaget 13 interviews med kommunale ledere samt ledere fra døgninstitutioner, skoler og fritidsordninger.

Også på det Kriminalpræventive område er interessen for (manglende) sociale kompetencer ganske stor. Analysen af kognitive færdighedsprogrammer i Kriminalforsorgen er baseret på etnografisk feltarbejde udført i tre forskellige fængsler; et åbent og to lukkede. De etnografiske data består af feltnoter fra deltagerobservation i to forskellige programmer, Anger Management og det Kognitive Færdighedsprogram, samt fokusgruppe og individuelle interviews med deltagere og instruktører. Ph.d afhandlingens fund behandles i fire forskellige artikler, der belyser at kriminalitet betragtes som et valg i kognitive færdighedsprogrammer, hvor lovovertræderen ses som en rationel aktør, der frit vælger, hvilke handlinger han finder mest hensigtsmæssige. Forklaringer på kriminel adfærd er individualiserede og dermed dekontekstualiseret fra den enkeltes sociale og strukturelle forhold. Instruktørerne arbejder indenfor en svær balancegang, fordi de skal respektere den enkeltes egen rationalitet, mens de søger at ændre og rette "forkerte" typer af tanker og adfærd. Deltagerne trækker på subkulturelle forestillinger om respekt og ære for at forklare deres kriminalitet, men disse forståelser omformuleres som ”kognitive mangler", der skal ændres. Deltagerne accepterer ikke umiddelbart programmets mål og forstyrrer ofte undervisningen på humoristisk vis, men de går gerne med på præmisserne i mindst muligt omfang for at gennemføre programmet.

Det er politiet som har været vores case fra det nutidige arbejdsliv. I sammenhæng med en overordnet bevægelse fra vægt på magt og myndighed mod vægt på kommunikation med borgere som ideal for politiarbejdet har den personlige egnethed sammen med evner til følelseshåndtering fået en større betydning. Vi har undersøgt hvilke kompetencekrav der stilles til Politiskolens ansøgere; hvordan de ønskede personlige kompetencer identificeres under optagelsen og opøves under uddannelsen, herunder hvorledes politistuderende bringer disse kompetencer i anvendelse i mødet med borgere. Videre har vi analyseret, hvordan kravet om empati forhandles og balanceres mod andre krav, hvor det specielt er krav om handlekraft og effektivitet, der kan byde på udfordringer. Vi har også undersøgt hvordan belastninger i forbindelse med følelsesarbejde opleves og søges håndteret. I politiarbejdet gøres der meget ud af at skulle tage hensyn til politiets image, således at politibetjentene strækker sig langt for at vise sig som tålmodige, venlige og hjælpsomme. Men hensynet til image udadtil kan blive understøttet af en vis barskhed backstage.

Videre forskning

Vi opfordrer til videre forskning om nutidens krav på det personlige og det følelsesmæssige område både indenfor arbejdsliv og indenfor velfærdsstatslige institutioner.

Se fuld projektbeskrivelse (på engelsk) 

Kontakt projektdeltagerne

Annick Prieur
Professor

Tlf.: 9940 8102
E-mail: ap@socsci.aau.dk

 

 

Sune Qvotrup Jensen
Lektor

Tlf.: 9940 7384
E-mail: qvotrup@socsci.aau.dk

Mere om ESSET