Nyhed fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

De socioøkonomiske forhold i ens nabolag kan øge sandsynligheden for køb af psykofarmaka som f.eks. antidepressiv medicin. Danmarkskortet over medicinforbrug ser meget forskelligt ud, afhængig af hvordan vi måler og afgrænser nabolag.

Nyt studie: Personer i socialt udsatte nabolag køber oftere psykofarmaka

De socioøkonomiske forhold i ens nabolag kan øge sandsynligheden for køb af psykofarmaka som f.eks. antidepressiv medicin. Danmarkskortet over medicinforbrug ser meget forskelligt ud, afhængig af hvordan vi måler og afgrænser nabolag.

Lagt online: 11.10.2021

Tekst: Niels Krogh Søndergaard, kommunikationsmedarbejder 
Foto: Palo Cech, Pexels

De sociale forhold i et boligområde kan påvirke ens mentale helbred, også uanset om man selv er socialt udsat eller ej. Det viser en ny kortlægning fra Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.

Ph.d.-studerende Andreas Lindegaard Jakobsen har i en ny artikel publiceret i tidsskriftet Health & Place undersøgt sammenhængen mellem køb af psykofarmaka og hvor socialt dårligt stillet et nabolag er.

For at undersøge betydningen af, hvordan nabolag måles og afgrænses, bliver der i studiet sammenlignet brugen af en ny kortlægningsalgoritme udviklet af adjunkt Rolf Lyneborg Lund, der inddeler Danmark i 8.043 mikroområder, opdelt af fysiske barrierer som større veje, med danske administrative inddelinger i form af sogne og postnumre. Som mål for hvor socialt dårligt stillet et område er, opdeles kortet efter andelen af lavtuddannede, personer med en lav indkomst og arbejdsløse.

Data på kort

Forskningsgruppen SocMap, som Andreas Lindegaard Jakobsen er en del af, arbejder meget med at koble disse geografiske data til sociale registerdata. Lindegaard Jakobsen har i dette studie analyseret på sammenhængen mellem køb af psykofarmaka og den ”socioøkonomisk deprivation” ved hjælp af avancerede modeller, som kortlægger mere end 4 millioner danskere. Resultaterne fra studiet viser, at man som beboer i de socialt dårligst stillede områder har en højere sandsynlighed for køb af psykofarmaka end personer fra de mest velstillede områder.

Tidligere studier med fokus på, hvordan sociale forhold i nabolag kan påvirke mentale helbredsproblemer, har vist blandede resultater. Flere har fremhævet, at den måde man opdeler nabolag på kortet kan føre til forskellige resultater, og det giver en mulig forklaring på de blandede fund. Ofte bruger forskerne postnumre, sognegrænser og andre administrative områder til at inddele Danmark eller andre lande i forskellige nabolag.

Hvad er et nabolag?

Men det er meget tvivlsomt, om områderne faktisk kan betegnes eller bliver opfattet som nabolag, fordi områderne tit er meget store og sjældent har nogen betydning for beboerne.

Den nye sammenhæng, forskeren har fundet, mellem køb af psykofarmaka og boligmønster gælder, selv når der tages højde for den enkelte beboers indtægt, uddannelse og ansættelse.

Resultaterne tyder altså på, at de sociale forhold i ens nabolag kan påvirke ens mentale helbred, uafhængigt af ens egne sociale ressourcer. Samtidig peger studiet på betydningen af de geografiske afgrænsninger, der bruges, og at fremtidige undersøgelser – samt praksis på området – nøje bør overveje, hvordan nabolag defineres og måles, når man vil undersøge geografisk ulighed og områders betydning for forskellige helbredsmål.

 

Vil du vide mere?

Institut for Sociologi og Socialt Arbejde • Fibigerstræde 13 • 9220  Aalborg Øst • Telefon: +45 9940 2825 • Mail:  inst.issa.kom@socsci.aau.dk
EAN nr.: 5798000420649 • P numre; Aalborg: 1012066143, København: 1018019139