Nyhed fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Se billeder: Indvielse af Active Learning Spaces og hædring af Årets Undervisere

Se billeder: Indvielse af Active Learning Spaces og hædring af Årets Undervisere

Nye undervisningsfaciliteter til en mere digital undervisning blev indviet fredag, samtidig med at årets undervisere på SAMF i 2020 blev hædret.

Lagt online: 15.10.2021

Tekst & foto: Niels Krogh Søndergaard, kommunikationsmedarbejder

En ny type seminarrum skal i højere grad invitere til det digitale gruppearbejde på Aalborg Universitet, og de to første rum af sin slags er blevet indviet på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Kroghstræde 7.

Fredag blev snoren til lokalerne, kaldet Active Learning Spaces, klippet over i overværelse af fagfolk og interessenter fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

 

Henriette Blegvad fra Campus Service fortæller om tankerne med brugen af de nye seminarrum.

 

Hvad er et learning space?

Et active learning space tager udgangspunkt i at ændre den fysiske indretning af traditionelle seminarrum og auditorier og kombinere dette med ny teknologi. Kombinationen af en ændring af den fysiske indretning i tæt samspil med ny teknologi giver nye muligheder at undervise på, hvor underviseren i et active learning space indtager rollen som facilitator for gruppearbejde. I praksis er rummet et stort seminarrum med en del store gruppeborde, hver med en stor skærm på. De studerende kan lave gruppearbejde med skærmen, og underviseren kan følge med og ”hive indhold” fra hver skærm og op på f.eks. en storskærm. Læs mere om Active Learning Spaces.

Hvorfor er de nye lokaler åbnet?

Active learning spaces på Kroghstræde 7 startede som et ønske fra CAS (Campus Service) om at eksperimentere med at lave fremtidens seminarrum. Udgangspunktet for processen var at arbejde med indretning, som kunne rumme forskellige arbejdsformer. Ideen var at udnytte kvadratmeterne bedre.

Hvem kan bruge dem?

Alle fag og institutter på hele Det Samfundsvidenskabelige Fakultet kan gøre brug af lokalerne, men personale fra Sociologi og Socialt Arbejde har forrang.

 

Louise Kringelum Brøns fortæller om sine erfaringer og potentialerne ved at bruge active learning spaces.

 

Årets Undervisere 2020 i fokus

Næsten halvandet års nedlukning og travlhed med studiestart har stået i vejen for en ægte hædring af årets undervisere på SAMF 2020. Fra og med december 2020 startede udnævnelserne af titlerne på tværs af hele fakultetet, og efter indvielsen fredag af de nye lokaler, kunne gruppen af populære undervisere endelig blive fejret rigtigt, denne gang ansigt til ansigt med ledelse og kolleger.

 

Flere af vinderne af Årets Underviser 2020 var mødt op denne fredag.

 

Navnene på årets undervisere 2020 var:

  • Rolf Lyneborg Lund – underviser på Sociologi
  • Christian Ravn Haslam – underviser på Digitalisering (Politik & Samfund)
  • Berith Heien Lauridsen – underviser på Socialrådgiveruddannelsen
  • Merete Monrad – underviser på kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde (deltog ikke til arrangementet)
  • Frederik Duus Zachariassen – underviser på Erhvervsøkonomi-uddannelsen (deltog ikke til arrangementet)
  • Lise Rolandsen Agustin – underviser på Internationale Forhold (Politik & Samfund).
  • Finn Olesen – underviser på Økonomi.
  • Birgit Feldtmann - underviser på Kriminologi.
  • Marie Jull Sørensen – underviser på Jura.

 

Rolf Lyneborg Lund og Marie Jull Sørensen, to af vinderne af Årets Underviser på SAMF 2020.

 

Vil du vide mere?

 

 

 

                                       

Institut for Sociologi og Socialt Arbejde • Fibigerstræde 13 • 9220  Aalborg Øst • Telefon: +45 9940 2825 • Mail:  inst.issa.kom@socsci.aau.dk
EAN nr.: 5798000420649 • P numre; Aalborg: 1012066143, København: 1018019139