Nyhed
Ny ph.d.-stipendiat: Alberte Alsø Dokkedal
Lagt online: 01.11.2023

Nyhed
Ny ph.d.-stipendiat: Alberte Alsø Dokkedal
Lagt online: 01.11.2023

Alberte Alsø Dokkedal phd-stipendiat
Nyhed
Lagt online: 01.11.2023
Nyhed
Lagt online: 01.11.2023
Jeg er ny ph.d.-stipendiat på projektet “Exploring Homelessness among Young Care Leavers (HACL): Assessing Challenges and Finding Potentials in a Nordic Context”.
Her skal jeg undersøge socialrådgiveres risikovurderinger af anbragte unges risiko for at ende i hjemløshed. Mit fokus i projektet vil være på interaktionen mellem social politik og frontlinjemedarbejdernes moral agency. Herved er ambitionen med ph.d.-projektet og HACL som helhed at informere udviklingen og implementeringen af social politik på tværs af de nordiske velfærdsstater, og derved forhåbentligt reducere hjemløshed blandt personer med en anbringelsesbaggrund.
Mit projekt er komparativ på tværs af fem nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige), hvorfor dataindsamlingen også skal dække alle fem lande. Data består både af en kortlægning af policy på tværs af landene samt fokusgrupper med socialrådgivere i alle fem lande.
Jeg er uddannet cand.scient.soc. fra Københavns Universitet i 2017, og siden har jeg bl.a. arbejdet som samfundsfaglig underviser på Politiskolen, projektleder i Den Sociale Kapitalfond og senest som videnskabelig assistent på ISSA i Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser. Her har jeg arbejdet med temaer vedr. beskæftigelse, social udsathed og street-level bureaucracy i et kvalitativt perspektiv.
Generelt er jeg optaget af temaer inden for social udsathed og velfærd, hvorfor jeg tidligere har beskæftiget mig med emner vedr. anbragte og tidligere anbragte unge, ungdomshjemløshed samt unge og voksne i beskæftigelsessystemet. Der er således mange meningsfulde koblinger fra mine tidligere erfaringer til min nye stilling som ph.d.-stipendiat.
Mine vejledere er lektor Anne-Kirstine Mølholt fra AAU og professor Veronika Paulsen NTNU, og så tilhører jeg forskningsgruppen CIW.
Jeg ser meget frem til forløbet, og ikke mindst fortsat at have min daglige gang på AAU i Sydhavnen.
Frederikskaj 10B, Bygning C, lokale 1.26
2450 København SV
E-mail: alaldo@socsci.aau.dk
Tlf.: 9940 9062