Spring til indhold.
Forside

Nyhed

Alternativ sommerferie-litteratur: Grundbog i Mixed Methods-forskning

Lagt online: 28.06.2023

Professor Morten Frederiksen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, har sammen med lektor Jonas Toubøl fra Københavns Universitet og adjunkt Hjalmar Bang Carlsen fra Lunds Universitet skrevet den første grundbog i, hvordan man kombinerer forskellige former for empiri i sin forskning. Bogen udkommer 3. juli og er et godt bud på ferielitteratur til de studerende og undervisere, som ikke er til ugeblade, kriminalromaner og krydsord.

Af Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder
Billede: Forside af bogen Grundbog i Mixed Methods – integration som forskningspraksis

Undertitlen på bogen er ’integration som forskningspraksis’ og det er det, ’Grundbog i Mixed Methods’ handler om: At integrere forskellige former for empiri og analyse i praksis.

Det er en praksis, som bliver mere og mere udbredt – ikke mindst inden for samfundsvidenskab og sundhedsforskning og pædagogisk forskning. Her bruges tilgangen både i evalueringer, undersøgelser og større studenterprojekter, fortæller Morten Frederiksen.

Bogen henvender sig til både undervisere og studerende.

- Mixed Methods-tilgangen har mange fordele fremfor at man kun benytter en enkelt metode.
Der kommer mere dækkende og præcise svar på en problemformulering, man kan kombinere metoder med forskellige styrker og svagheder, f.eks. interviews med survys, feltarbejde med fundne data osv, siger Morten Frederiksen.

Han har selv gennem en årrække undervist i Mixed Methods og har oplevet, at der har været behov for at få metoden samt redskaber og strategier skrevet ned i form af en grundbog.

- Bogen præsenterer en række konkrete strategier for at gennemføre alle trin af en mixed Methods-undersøgelse: fra spørgsmålet om, hvordan valget af forskellige metode-kombinationer egner sig til forskellige problemstillinger over valg og indsamling af data til analysen og endelig formidlingen af undersøgelsen og dens resultater, redegøres for, hvordan man bedst kombinerer flere metoder for at opnå bedre og mere præcise svar, siger Morten Frederiksen.

Bogen udkommer 3. juli på Djøf Forlag og kan bestilles her

Kontakt