Nyhed
Ny postdoc: Camilla Bank Friis
Lagt online: 03.02.2025

Nyhed
Ny postdoc: Camilla Bank Friis
Lagt online: 03.02.2025

Camilla Bank Friis ny postdoc
Nyhed
Lagt online: 03.02.2025
Nyhed
Lagt online: 03.02.2025
Camilla er startet som postdoc med sit nye projekt, Protecting Frontline Staff: Can Body-Worn Cameras Curb Victimization?. I de næste fire år vil hun undersøge, om kropskameraer kan forebygge overfald på billetkontrollører ved hjælp af et randomiseret interventionsstudie og observationer i den offentlige transport. Projektet er finansieret af Trygfonden og udføres i samarbejde med kolleger fra Københavns Universitet samt en videnskabelig medarbejder.
Camilla kommer fra en postdoc-stilling ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, hvor hun også fik sin ph.d.-grad i 2022. Hendes forskning fokuserer på interaktioner med konflikt og vold, koncentreret om konfliktsituationer mellem borgere og ansatte. Camilla arbejder med at udvikle den sociologiske forståelse af interaktionsdynamikker, der former hændelsesforløb, med særlig interesse for følelser, status og motivation. Hun benytter sig af forskellige metoder, ofte kombineret til både kvalitative og kvantitative analyser. Camilla er ekspert i anvendelsen af videomateriale til interaktions- og adfærdsanalyse og er en del af et af de førende internationale forskningsnetværk inden for videoanalyse.
Camilla sidder i København og vil i 2025 dele sin arbejdstid mellem AAU og KU. På KU afslutter hun sit projekt om vold og trusler mod ansatte på døgninstitutioner for børn og unge. Udover at forske vil Camilla i de næste fire år også undervise og gennemføre sit adjunktpædagogikum.
Frederikskaj 10B, 1. sal, lokale 120
2450 København SV
Tlf.: 9940 8048
E-mail: cbf@socsci.aau.dk