CUBB-forsker kritiserer Beskæftigelsesministeriets performancemål

Af Nicolai Nybro Hansen, videnskabelig assistent, CUBB - Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser

I artiklen påpeger Niklas Andreas Andersen behovet for justeringer af den nuværende måde, man måler og overvåger kommunernes beskæftigelsesindsats på. De nuværende performancemålinger tvinger nemlig kommunerne til at fastholde et skarpt fokus på interne arbejdsgange og processer relateret til mængden af samtaler og andre aktiviteter for de ledige. Et fokus, som til tider kan skubbe endemålet om beskæftigelse eller progression for den ledige i baggrunden. Niklas Andreas Andersen fremhæver, hvordan performancemålinger dermed bevarer en række proceskrav - trods officielle intentioner om frisættelse og en række konkrete lempelser af lovgivningens formelle proceskrav i de senere år: ”Selvom man lempede på proceskravene i den formelle lovgivning, så kom de fortsat ind ad bagvejen via performancemålingerne. Performancemålingerne førte således også til proceskrav og øget bureaukrati".

Niklas Andreas Andersen tror dog ikke på, at man i fremtiden vil foretage færre performancemålinger af kommunerne. Tværtimod: "Det er et område, der er ekstremt vanskeligt at ændre på. Det skyldes i høj grad, at målingerne over tid er spundet ind i mange interesser, og at der fortsat vil være et politisk ønske om kontrol." I den henseende er monitorering via performancemålinger ofte et yndet redskab for politikerne til at bevare en vis form for kontrol – trods lempelser og frisættelse af kommunerne gennem den formelle lovgivning. Niklas Andreas Andersen fremhæver dog, at erkendelsen af performancemålingernes indbyggede procesfokus måske kan føre til, at man i fremtiden vil se en opblødning af de sanktioner og negative konsekvenser det kan have for kommunerne ikke at leve op til de fastlagte performancemål.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Niklas Andreas Andersen,  nia@dps.aau.dk.