UKN har til opgave at træffe afgørelser i sager om børn og unge i alderen 10–17 år, der er mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet. Reformen markerer et skifte i den danske tilgang til ungdomskriminalitet, hvor fokus i stigende grad er rettet mod tidlig indgriben, konsekvens og kontrol – også over for børn under den kriminelle lavalder. Risikovurderinger spiller en central rolle i denne proces, både i politiets beslutning om at indstille sager til UKN og i de kommunale myndigheders indstillinger om indsatser.

Formål og forskningsspørgsmål

Projektet undersøger, hvordan politi og myndighedsrådgivere foretager risikovurderinger i UKN-sager, og hvordan disse vurderinger informerer valg af indsatser. Det søger at belyse:

• Hvordan begrebet "særlig risiko" forstås og operationaliseres i praksis.
  Hvilke rationaler og kriterier ligger bag vægtningen af risiko- og beskyttelsesfaktorer.
• Hvordan risikovurderinger omsættes til konkrete indsatser som forbedringsforløb, straksreaktioner og børne- og ungepålæg.
• Hvordan fagligt skøn og brugen af standardiserede værktøjer balanceres i praksis.

Teoretisk ramme

Projektet anlægger the preventive state (Steiker, 1998) som analytisk linse til at forstå, hvordan risikologikker og forebyggelsesstrategier former styringen af ungdomskriminalitet. Det forebyggende sigte opretholdes, men er i stigende grad knyttet til regulering af adfærd og tilsyn frem for klassisk rehabilitering. Dette perspektiv suppleres med Michael Lipskys teori om street-level bureaucracy, som sætter fokus på, hvordan frontlinjemedarbejdere – som politi og myndighedsrådgivere – udøver skøn i spændingsfeltet mellem faglig dømmekraft og politisk-administrative krav.

Ved at kombinere disse teoretiske perspektiver analyserer projektet, hvordan forebyggelse i UKN ikke blot er et spørgsmål om politik og jura, men også om daglig praksis og professionel vurdering.

Metodisk tilgang

Projektet anvender en mixed-methods tilgang bestående af:

• Kvalitative interviews med politi og myndighedsrådgivere for at afdække deres forståelser af risiko og beslutningsprocesser.
• Deltagerobservationer af møder og sagsbehandling i kommuner og UKN-regi for at indfange praksis og tavs viden.
• Vignet-survey, hvor respondenter præsenteres for hypotetiske cases, for at analysere, hvordan risiko- og beskyttelsesfaktorer vægtes i vurderingerne.

Denne metodiske triangulering muliggør en dybdegående og flerdimensionel analyse af, hvordan risikovurderinger og indsatser formes i praksis.

Videnskabeligt bidrag

Projektet bidrager med ny viden om de professionelle vurderings- og beslutningsprocesser, der udspiller sig i frontlinjen. Det udfylder et videnshul i den eksisterende forskning, som hidtil primært har fokuseret på UKN’s struktur og de unges oplevelser. Ved at analysere risikovurderinger og interventionspraksis i krydsfeltet mellem politiske rationaler, organisatoriske rammer og professionel dømmekraft, tilbyder projektet en nuanceret forståelse af, hvordan kriminalitetsforebyggelse i praksis formes og udøves.