
Det pædagogiske arbejde med konflikter og uoverensstemmelser i forældrefællesskaber i dagtilbud
Ph.d.-projektet har til formål at udvikle praksisnær viden om det pædagogiske arbejde med konflikter og uoverensstemmelser i forældrefællesskaber i dagtilbud, hvor der er social diversitet, fx i forhold til køn, etnicitet og socioøkonomisk status.

Ph.d.-projektet er et delprojekt i et større forskningsprojekt, hvor der er et samarbejde mellem forskere fra Professionshøjskolen UCN, Professionshøjskolen Absalon, Professionshøjskolen VIA, og forskere fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet samt pædagoger fra i alt fire dagtilbud i Mariager ord Kommune og Holbæk Kommune.
Det overordnede fokus i projektet, er at udvikle praksisnær viden om forældrefællesskaber i dagtilbud med fokus på social diversitet. Forældre og deres børn kan i de samme dagtilbud gøre sig ret forskellige erfaringer med de praksisser og normer, der præger fællesskaberne. Projektet undersøger forældres forskellige muligheder for at indgå i dagtilbuddets forældrefællesskaber, hvad disse forskelle betyder for dem og deres børn, samt hvordan man kan arbejde pædagogisk med dette.
Ph.d.-projektet har til formål at udvikle praksisnær viden om det pædagogiske arbejde med konflikter og uoverensstemmelser i forældrefællesskaber i dagtilbud, hvor der er social diversitet, fx i forhold til køn, etnicitet og socioøkonomisk status. Der undersøges, hvor konflikter og uoverensstemmelser opstår, hvilke underliggende magtforhold og konkurrerende diskurser der præger dem, samt hvordan det pædagogiske personale kan arbejde med disse i praksis.
Med afsæt i the Sociology of Knowledge Approach to Discourse (SKAD) gennemføres analyser af både interviews, observationer og relevante dokumenter. Projektet trækker desuden på Miranda Frickers teori om epistemisk uretfærdighed og Grimen og Molanders begreb om professionelt skøn for at synliggøre, hvordan pædagogers beslutninger og fortolkninger formes af normer og forståelseshorisonter.
FACTS
- Projektperiode: 1. august 2025 → 6. januar 2029
Kontakt