MultiAalborg 2.0: Mad, minder og migration et kvalitativt forskningsprojekt, der undersøger madkulturens betydning for integration, identitet og fællesskab blandt etniske minoriteter i Aalborg. Med afsæt i teorier om hverdagsliv, kulturel identitet og tilhørsforhold søger projektet at forstå, hvordan mad og måltider fungerer som meningsskabende og integrative praksisser i en by præget af etnisk diversitet både i en historisk og en geografisk kontekst. 

Projektet tager udgangspunkt i en relationel forståelse af integration, hvor fokus flyttes fra individets tilpasning til samfundet til de fortællinger, følelser, relationer og fællesskaber, der skaber følelsen af tilhør og hjem gennem sanselige hverdagsaktiviteter – herunder madlavning, måltider og indkøb. Madkultur forstås ikke blot som ernæring eller tradition, men som et dynamisk og socialt fænomen, der knytter sig til erindring, identitet, sansning og interaktioner, hvor igennem madkulturer mødes, udveksles og væves sammen.

Empirisk fokuserer projektet på samspillet mellem (1) madkulturelle praksisser i etniske minoritetsfamiliers liv og (2) etniske fødevareforretninger og deres rolle i den lokale kulturudveksling. 

Projektet kombinerer flere metoder, herunder feltarbejde, semistrukturerede (køkken)interviews, visuelle metoder (fotodokumentation) og arkivindsamling, hvilket muliggør en flerdimensionel forståelse af madens rolle i sociale og kulturelle processer. Der lægges særligt vægt på at inkludere stemmer fra grupper, som ofte er underrepræsenterede i forskningen og det offentlige rum – herunder etniske minoritetskvinder, hvis erfaringer ofte udspiller sig i private sfærer og hverdagskontekster.

Projektet bygger videre på erfaringerne fra MultiAalborg.

Forskningsbidrag

Projektet bidrager til den eksisterende forskning om hverdagslivets betydning for integration og tilhørsforhold i urbane kontekster. Det tilbyder nye perspektiver på, hvordan kulturel udveksling og fællesskab etableres gennem sanselige hverdagspraksisser – som madlavning og måltidsfællesskaber – rettere end gennem institutionelle integrationsprogrammer alene.

Derudover medvirker projektet til at udvikle og afprøve kvalitative metoder i samarbejde med borgerne, og dermed styrke den praksisnære forskning i arkivsammenhæng ved at indsamle, dokumentere og bevare erfaringer, der ellers sjældent indgår i byens kulturhistorie.

Det empiriske materiale vil danne grundlag for en videnskabelig publikation, samt en bog rettet mod den bredere offentlighed. Materialet vil efter projektets afslutning blive arkiveret på Aalborg Stadsarkiv og være tilgængeligt for fremtidig forskning.