Udsatte borgere, der står uden for arbejdsmarkedet og samtidig lever med komplekse sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, står ofte i en afhængighedsrelation til beskæftigelsessystemet og de ydelser og services, som de modtager herigennem. For mange borgeres vedkommende koordinerer de professionelle i beskæftigelsessystemet borgernes sag på tværs af både beskæftigelses-, sundheds- og socialindsatser og borgerne er således afhængige af at møde professionelle på beskæftigelsesområdet, der er lydhøre og opmærksomme overfor borgernes særlige behov og specifikke situationer og som kan inddrage og hjælpe dem på deres vej mod job eller uddannelse. Udover at møde borgerne i deres behov, skal de professionelle i beskæftigelsesindsatsens frontlinje samtidig agere professionelt i en balance mellem lovgivningens rammer, arbejdspres og knappe ressourcer. Samtalen mellem borgerne og de professionelle er som følge heraf en kompleks faglig arena med meget 'på spil' for de involverede.

Den digitale udvikling af beskæftigelsesindsatsen betyder, at der kommer flere og flere digitale samtaler. Modsat fysiske møder, afholdt ansigt til ansigt i jobcentrene, kendetegnes digitale samtaler ved fysisk distance og sansetab. Projektet undersøger, hvad brugen af teknologi til samtaleafholdelse i beskæftigelsesindsatsen betyder for den sociale interaktion, der finder sted mellem borgere og de professionelle og udforsker, hvad menneskeligt nærvær er i en digital samtalekontekst og hvordan det praktiseres i en fælles interaktion mellem teknologi og mennesker.