Spring til indhold.
Forside

Nyhed

Når erfaring bliver til forskning – samskrivning med erfaringseksperter

Lagt online: 11.06.2025

I denne uge mødtes vi – to forskere – med tre erfaringseksperter, som har levet erfaring med psykiatrien. De har tidligere deltaget i RESPONSIVE-projektet som informanter, hvor de har delt deres historier og perspektiver på, hvordan velfærdssystemet kan blive mere lydhørt.

Af Sarah Westh & Maja Müller, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU
Foto: Sarah Westh

I vores seneste workshop rejste de en vigtig pointe: den manglende skriftlige lydhørhed i systemet. De beskrev, hvordan de ofte ikke kan genkende sig selv i referater eller journalnotater – de får ikke genlyd eller genklang, som de selv udtrykte det.

Det satte tanker i gang hos os som forskere: Er det, vi skriver, genkendeligt for dem, vi skriver om – og med?

Derfor har vi indledt et nyt og spændende samarbejde: Vi skriver en forskningsartikel sammen med de tre erfaringseksperter, hvor vi forsøger at bruge deres sprog, stemme og blik.

Det er første gang, vi forsøger dette format – men vi går til opgaven med både mod, nysgerrighed og respekt for processen. Målet er en fælles artikel, som taler mere direkte og genkendeligt ind i de virkeligheder, vi forsker i.

Vi glæder os til at dele mere, når artiklen er klar 🙌

Læs også