Spring til indhold
Forside

Nyhed

Ny ph.d.-stipendiat: Louise Anker Nexø

Lagt online: 26.10.2021

Pr. 1. november 2021 starter Louise Anker Nexø som ph.d.-stipendiat ved CASTOR - Sociologisk og kriminologisk forskning om social differentiering og social kontrol.

Nyhed

Ny ph.d.-stipendiat: Louise Anker Nexø

Lagt online: 26.10.2021

Pr. 1. november 2021 starter Louise Anker Nexø som ph.d.-stipendiat ved CASTOR - Sociologisk og kriminologisk forskning om social differentiering og social kontrol.

Mit navn er Louise Anker Nexø, og jeg er ansat som Ph.d.-stipendiat her på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde fra d. 1. november 2021.

Titlen på mit ph.d.-projekt er Cyber Bystander: Targeting Toxic Behaviours in eSport. A Micro Sociological and Experimental Exploration of Cyber Bystander Reactions to Toxic Behavior in League of Legends, og vejledes af Søren Ginnerup Kristiansen.

Mit ph.d.-projekt er en mikrosociologisk og eksperimentel udforskning af bystander adfærd og potentialerne ved pro-sociale bystander reaktioner i situationer præget af toxicity i en online gaming kontekst. I sin første fase anvender projektet sociale systematiske observationer af bystander adfærd, hvor fokus vil være på, hvordan interaktionelle processer og kontekst former spillernes beslutninger om at gribe ind overfor toxic adfærd eller ej. I sin anden fase anvendes digitale adfærdseksperimenter i form af pro-sociale bystander reaktioner, hvor formålet er at udforske hvad der konkret sker i de situationer, hvor en eller flere spillere griber ind. Jeg forventer, at mit ph.d.-projekt vil bidrage med vigtig viden om a) hvordan interaktionelle processer og kontekst strukturer bystander adfærd, b) metodeudvikling i udforskning af bystander adfærd, og c) en gentænkning og udvidelse af centrale begreber hos Goffman.

Og lidt om mig: Jeg er uddannet Sociolog fra Københavns Universitet (2020) med en specialisering i Kultur, Livsstil og Hverdagsliv. Især har jeg interesseret mig for digitalt medierede interaktioner og online adfærd med udgangspunkt i mikrosociologien, kognitiv sociologi, kriminologi og digital sociologi. Mere specifikt, så har jeg undersøgt emoji-mønstre og interaktionel synkronisering i online dating som del af mit bachelorprojekt. Resultaterne er siden udgivet i samarbejde med Jacob Strandell (Uppsala Universitet) i “Testing, filtering, and insinuating: Matching and attunement of emoji use patterns as non-verbal flirting in online dating” (Poetics 2020). I mit speciale undersøgte jeg stofsælgeres beslutningstagningsprocesser med udgangspunkt i stofsalg på Facebook. Resultaterne herfra forventes publiceret i samarbejde med Jakob Demant fra Københavns Universitet.

Fun facts om mig: Mit favoritcomputerspil er fortsat The Sims, jeg kan bestille en burger og cola på mandarin-kinesisk, og så er jeg født og opvokset på Bornholm.

Jeg ser meget frem til at påbegynde mit ph.d.-projekt og blive en del af forskningsmiljøet på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde!

Kontakt

Fibigerstræde 13, lokale 22
9220 Aalborg Øst

E-mail: lanni@socsci.aau.dk  
Tlf.: 9940 8141