Nyhed
Ny videnskabelig assistent: Sunniva Busk Vang
Lagt online: 15.02.2023

Nyhed
Ny videnskabelig assistent: Sunniva Busk Vang
Lagt online: 15.02.2023

Ny videnskabelig assistent Sunniva Busk Vang
Nyhed
Lagt online: 15.02.2023
Nyhed
Lagt online: 15.02.2023
Jeg er uddannet antropolog fra Aarhus Universitet med speciale i køn, faderskab og familieforhold. I mit speciale undersøgte jeg færøske fædres faderskabsnarrativer, herunder hvordan bestemte nationale narrativer om at være mand og far på Færøerne har betydning for fædrenes hverdagspraksisser, deres drømme for fremtiden, samt deres idealer forbundet med faderrollen. Jeg har for nyligt været ansat som videnskabelig assistent på Færøernes Universitet på forskningsprojektet Faroese fatherhood in transition: Exploring everyday life, family relations and masculinity across two generations of men in contemporary Faroe Islands. Jeg bevæger mig indenfor temaer omhandlende køn, maskulinitet og forældreskab, hvilket jeg fortsat vil gøre på AAU.
På AAU skal jeg være videnskabelig assistent på PARENT-projektet – ledet af Stine Thidemann Faber. Projektet undersøger forskellige måder, hvorpå staten søger at påvirke samtidens forældrepraksisser og normer, herunder hvilke opdragelsesformer, som anerkendes og støttes, hvordan forældre forhandler deres børneopdragelsespraksisser samt oplever deres forældreansvar. Mine opgaver kommer til at spænde hen over projektets forskellige delprojekter. Jeg kommer blandt andet til at arbejde med systematisering af data, litteratursøgning og desk research samt at udføre feltarbejde og interviews.
Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af AAU og møde jer alle sammen.
Fibigerstræde 13, lokale 21
9220 Aalborg Øst
E-mail: subuva@socsci.aau.dk
Tlf.: 9940 9061, 5118 5494