Af Alberte Alsø Dokkedal, videnskabelig assistent, CUBB
Foto: CUBB

Projektet, der høstede de mange roser, handler som bekendt om vrede. Projektet sætter fokus på, hvordan borgere bliver hørt i mødet med jobcentret. Projektet anlægger en ny vinkel på borgerinddragelse ved at undersøge, hvornår borgere bliver vrede, og hvordan vreden håndteres på jobcentret. Med vrede menes ikke nødvendigvis voldsomme følelser af raseri og råben og skrigen, det dækker over en bred palet af følelser som er beslægtede, men varierer i intensitet, herunder irritation, frustration, indignation, følelse af at være blevet svigtet, fjendtlighed eller aggression. Projektet undersøger, om vreden nogle gange kan være frugtbar i beskæftigelsesindsatsen.

Nogle af de foreløbige fund der blev præsenteret på konferencen er, at vreden nogle gange kan give borgerne en stærkere stemme i dialogen med sagsbehandler og beskæftigelsessystem. Men for at vreden opfattes som legitim, er der krav til, hvordan vreden skal udtrykkes: Hvis borgeren kan beskrive vreden og årsagerne til den kan det være med til at retfærdiggøre vreden og faktisk danne et bedre udgangspunkt for samarbejdet.

I nogle tilfælde kan vreden ændre samarbejdet mellem borger og sagsbehandler, så borgerens kritik bliver taget mere alvorligt end ellers. Det sker dog hovedsageligt, når vreden indikerer, at borgeren er den sårbare part. Det tyder på, at reaktionen på vreden afhænger af, hvordan vreden påvirker magtbalancen i mødet mellem borger og sagsbehandler. Når vreden tydeliggør, at her møder sagsbehandleren en sårbar borger, der er presset ud over sine grænser, kan vreden blive anledning til at stoppe op og revurdere tilgangen til borgeren. Borgerne beskriver samtidig, at de er bange for at komme til at udfordre sagsbehandlerens magt, fordi de frygter, at det vil skade samarbejdet, skabe fjendtlighed og lede til en afvisning af deres ønsker.

Det kræver energi at mobilisere vrede, hvorfor det ikke er alle borgere, der kan anvende vrede i mødet med beskæftigelsessystemet. De borgere der er utilfredse, men ikke kan mønstre vrede, og har svært ved at italesætte deres utilfredshed, kan nogle gange blive lidt usynlige i en travl hverdag. På den måde kan man sige, at vreden kan være hjælpsom, fordi den hjælper borgerne med at få udtrykt deres bekymringer og ønsker, og få sat dagsordenen i et system, der har rigtig mange andre dagsordener end at lytte til borgeren.

Vrede indebærer potentialet til at skubbe borgerens sag fremad og sætte deres kritik på dagsordenen. Men det er ikke altid det der sker. Vreden kan særligt være frugtbar for de borgere der formår at rette deres frustration eller vrede derhen, hvor medarbejderen reelt har handlerum til at hjælpe dem, og dem der forstår at udtrykke vreden sprogligt (snarere end kropsligt) og kan retfærdiggøre vreden.

Medarbejderne beskriver, at vreden kan være frugtbar, hvis man bare lytter til den, fordi vreden rummer rigtig meget viden og åbner for mange erkendelser, som man ellers ikke får indblik i. Morten som er hjemløs med et stort rusmiddelforbrug, oplever for eksempel at være kategoriseret som jobparat og blive sanktioneret, fordi ingen kender til hans udfordringer. Efter 2 år beskriver han, at det blev for meget for ham, og da han i frustration endelig gav udtryk for, at han ikke kunne søge job, fordi han ikke havde noget sted at bo og ingen computer og kæmpede med sit misbrug, så fik sagsbehandleren en helt anden indsigt, som gjorde, at han kunne blive omkategoriseret til aktivitetsparat og mødt af en langt mere helhedsorienteret og socialfaglig tilgang.