Af Helene Gottschalk, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Størstedelen af sexindustrien i Danmark foregår i dag online, hvor sælgere og købere mødes på forskellige platforme. En ny omfattende dansk undersøgelse viser, at der bag hovedparten af internetannoncer er en sælger af udenlandsk oprindelse- og at de udenlandske sexarbejdere arbejder under forhold, der er dårligere end deres danske kollegers.

Kun få annoncører er danske

Studiet bygger på omfattende dataindsamling fra en af Danmarks største online platforme for sexarbejde, hvor forskerne over en længere periode har registreret alle nye annoncer. På baggrund af det har de kortlagt den nationalitet, og de åbningstider, som sexarbejderne selv angiver i annoncen.

Det er første gang, forskere systematisk har undersøgt sammensætningen af sexarbejdere i Danmark via annoncer. Og studiet viser, at de gemmer på mange forskellige nationaliteter - særligt fra Østeuropa og Sydamerika.

Men det mest påfaldende er, at kun 11% af sexarbejderne i de analyserede annoncer identificerer sig selv som danske.

"Det er et slående tal, og det er væsentligt lavere end forventet. I tidligere forskning er det laveste vi har set 20% af den samlede population af sexarbejdere,” forklarer Rasmus Munksgaard, lektor i kriminologi ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet og projektets ledende forsker.

Store forskelle i arbejdstid

Analyserne viser derudover tydelige forskellige i sælgernes arbejdstid og tilgængelighed:

• Danske sexarbejdere: Tilgængelige i gennemsnit 51 timer om ugen.
• Udenlandske sexarbejdere: Tilgængelige mellem 92-108 timer om ugen.

"Det varierer på tværs af nationalitet, men udenlandske sexarbejdere vil mere end dobbelt så ofte annoncere, at de er tilgængelige 24/7. Det er arbejdsforhold man ikke ville finde, eller tillade, i andre brancher," pointerer Rasmus Munksgaard.

De annoncerede åbningstider giver vigtig viden om sexarbejderes arbejdsforhold – det er den tid, hvor de kan forvente opkald fra kunder. Tallene indikerer væsentlige forskelle i arbejdsvilkår, og peger på et todelt dansk marked for sexsalg, hvor et mindre segment af danske sexarbejdere har relativt normale arbejdstider, og et stort segment af udenlandske sexarbejdere, arbejder under helt andre - og tilsyneladende dårligere - vilkår.

Fordi sexarbejdere ofte befinder sig i gråzoner og ikke optræder i officielle registre, har forskere traditionelt haft svært ved at indsamle data. Men online annoncer åbner nye muligheder for at få indblik i gruppens sammensætning og arbejdsforhold.

”Sexarbejdere er hvad kriminologer kalder en ’skjult population’. De er svære at studere statistisk, for vi kan ikke sende et spørgeskema eller slå dem op i registre. Men da sexarbejde i stigende grad annonceres online, har vi en ny kilde til data,” forklarer Rasmus Munksgaard.

Behov for politisk stillingtagen og mere viden

Der er for nyligt nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge levevilkårene for personer der sælger sex i Danmark, herunder udenlandske sexarbejdere. Rasmus Munksgaard håber, at undersøgelsen kan bidrage til en mere nuanceret diskussion om, hvordan Danmark skal forholde sig til et marked, der tilsyneladende primært består af udlændinge, som arbejder under forhold, der kan være problematiske både juridisk og menneskeligt.

"Når vi diskuterer sexsalg, så bør vi være opmærksomme på, at debatten primært omhandler udlændinge - ikke danskere – og at der kan være store forskelle i arbejdsvilkår. Vi kan ikke – på baggrund af studiet – komme med løsningsforslag, men vi kan give de grundlæggende informationer, som er nødvendige for en kvalificeret politisk debat," understreger Rasmus Munksgaard.

Selvom studiet har belyst markedet for sexarbejde fra en ny vinkel, så understreger forskerne, at metoden ikke er perfekt, og at der er behov for mere viden.

”Den her data kommer med en masse forbehold. Telefontider og nationalitet er kun indikatorer, og der er også sexarbejde, der ikke kan måles online, særligt gråzoneprostitution og den, som foregår på gaden og i netværk. Annoncer er kun én vinkel på problemstillingen,” påpeger Rasmus Munksgaard.”

Udover Rasmus Munksgaard fra Aalborg Universitet er det Kim Møller, kriminolog ved Malmø Universitet og Theresa Dyrvig Henriksen fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) der står bag studiet.