Inddragelsen bringer dem tættere på arbejde eller uddannelse, fortæller forsker ved Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser ved Aalborg Universitet, Merete Monrad i dette afsnit af NB Beskæftigelses podcast. Podcasten er den første af tre i et tema, der undersøger borgerinddragelse i beskæftigelsesindsatserne fra et forsknings- og praksisperspektiv. Læs og hør mere om temaet.

Borgerinddragelse er et populært begreb både politisk, blandt ledere og praktikere i velfærdsstatens frontlinje og blandt individer og organisationer, der søger at repræsentere borgernes stemme. Borgerinddragelse har konnotationer af åbenhed, inklusion, demokrati og lighed og har dermed en stærk symbolsk værdi i forhold til legitimiteten af velfærdsstatens indsatser.

Borgerinddragelse er afgørende i beskæftigelsesindsatsen af flere grunde. For det første kan praktikere ikke flytte udsatte borgere over i beskæftigelse uden borgerens aktive deltagelse. Borgerinddragelsen fremmer borgerens oplevelse af indsatserne som meningsfulde, og den fremmer borgerens tro på at kunne mestre egen situation og lyst til at bidrage til de aftaler og planer der laves. For det andet er borgerens viden om egne forudsætninger for at indgå på arbejdsmarkedet og egne behov så som skånehensyn afgørende for det faglige arbejde med at udvælge og tilrettelægge indsatser og i sidste ende for at matche borgeren med konkrete muligheder på arbejdsmarkedet. Endelig kan borgerinddragelse bidrage til at skabe en god samarbejdsrelation mellem borger og sagsbehandler og denne relation kan have stor betydning for, om beskæftigelsesindsatsen lykkes. Relationen påvirker nemlig både muligheden for at foretage en grundig faglig vurdering af borgerens situation, og muligheden for at borgeren bliver en aktiv medspiller i beskæftigelsesindsatsen. Hvis borgerens erfaringer, ønsker og behov negligeres i sagsbehandlingen kan der opstå mistillid som gør borgeren uvillig til at bidrage aktivt, og det kan gøre det umuligt for sagsbehandleren at hjælpe borgeren videre imod beskæftigelse eller uddannelse.