Spring til indhold.
Forside

Nyhed

To studerende fra Sociologi og Socialt Arbejde vinder Socialviden 2024

Lagt online: 20.12.2024

Vi er stolte af at kunne meddele, at to af vores dygtige studerende fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde har vundet henholdsvis første- og tredjepladsen ved Socialviden 2024. Prisen blev uddelt ved en ceremoni i Social- og Boligministeriet og hylder kandidatspecialer, der bidrager med ny og innovativ viden inden for socialområdet.

Af Cirkeline Kappel, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU
Foto: Jonatan Steengaard, Social- og Boligministeriet

Førstepladsen og en præmie på 25.000 kr. gik til Elisabet Danielsen Kass for hendes speciale i Socialt Arbejde. Hendes forskning fokuserer på pårørendes rolle i behandlingssystemet for mennesker med dobbeltdiagnoser. Specialet fremhæver behovet for bedre inddragelse af pårørende og præsenterer policy-anbefalinger, der kan inspirere fremtidige løsninger på en central velfærdsudfordring.

Tredjepladsen og en præmie på 5.000 kr. blev tildelt Alberte Frendrup for hendes undersøgelse af, hvordan frivilligt arbejde kan styrke unges mentale sundhed og reducere brugen af antidepressiv medicin.

Vi ønsker Elisabet og Alberte et stort tillykke med deres imponerende præstationer og ser frem til at følge deres fremtidige bidrag til socialområdet. Deres arbejde er et strålende eksempel på den innovative og samfundsrelevante forskning, der udføres på Aalborg Universitet.