Stor bevilling til forskning i unges mistrivsel

Af Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder
Foto: Colourbox

Forskningsbevillingen kommer fra Danmarks Frie Forskningsfond og lyder på godt 3 millioner kroner – ud af 35 mio. kroner, som fonden netop har offentliggjort støtte til. Projekt er ét blandt 10 – ud af 63 ansøgninger – der har opnået støtte. Læs pressemeddelelsen fra Danmarks Frie Forskningsfond her. 

Om baggrunden for forskningsprojektet 'Mental ill-being among adolescents – performance structures and social pathologies', siger Iben Nørup:

-  I mere end et årti er mistrivslen hos unge vokset betydeligt, og undersøgelser peger på, at knap halvdelen af de 16-24-årige nu oplever sig stressede i betydelig grad, mens knap en tredjedel mistrives. Samtidig henvises stadig flere unge til udredning og behandling i psykiatrien.

I debatten om unge og mental mistrivsel er der mange bud på, hvorfor ungdomsgenerationen ser ud til at have det markant dårligere end tidligere. De forskellige bud spænder fra, at et øget fokus på mentalt helbred og diagnoser medvirker til, at mistrivslen hyppigere diagnosticeres, over ’perfekthedskultur’ og til en øget præstationsorientering i uddannelsessystemet og ungdomslivet generelt. Viden om det er imidlertid begrænset.

- Den eksisterende forskning indikerer, at særligt et øget præstationspres på unge spiller en central rolle for udviklingen. Meget tyder på, at der er tale om forskellige former for præstationspres i forskellige situationer, og at unge i forskellige sociale situationer langs fra reagerer ens på dette præstationspres. Derfor er vi nødt til at nuancere begrebet ’præstationspres’, siger Iben Nørup.

De unge er kendetegnet ved at være meget forskellige, og der er meget lidt viden om, hvordan mistrivsel manifesterer sig hos unge i forskellige livssituationer, og hvordan de reagerer på præstationskrav.

- I forskningen og i debatten taler vi ofte om mistrivsel med medicinske termer, for eksempel udtrykt som psykisk sygdom. Men når vi spørger de unge selv, bruger de nogle helt andre ord. De taler om ensomhed, fremmedgørelse, utilstrækkelighed og apati. Projektet tager afsæt i de unges egne forståelser af mistrivsel, og sigtet er at give en teoretisk forståelse af mistrivsel som et socialt symptom samt en forståelse af hvilken rolle, præstationspres spiller i den forbindelse, siger Iben Nørup.

Også støtte til to andre projekter om børn og unge

Også en tredje af instituttets forskere skal deltage i forskningsprojekter, der netop har fået tildelt forskningsstøtte fra Danmarks Frie Forskningsfond. Det drejer sig om lektor Anne-Kirstine Mølholt, som er med i undersøgelsen ’System Child - Clientization when growing up with multiple system contacts’, under ledelse af professor MSO, Tea Torbenfeldt Bengtsson, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

- I 'System Child' undersøger vi, hvordan barndommen formes af mødet med mange forskellige offentlige systemer, for eksempel børne- og ungeforvaltningen, psykiatrien og retssystemet, med udgangspunkt i børn i alderen 10 til 17 år anbragt på sikrede døgninstitutioner. Projektet undersøger børnenes oplevelser med multiple systemkontakter og tilvejebringer viden om både de tilsigtede og de utilsigtede konsekvenser, som kendetegner en opvækst som klient og barn i offentlige systemer, siger Anne-Kirstine Mølholt.

Anne-Kirstine Mølholt er også med i det bevilligede forskningsprojekt ’Running Away from Recidentical Care’ (RARC), hvor fokus er på anbragte unge på opholdssteder. Forskningsprojektet ledes af docent Ann-Karina Henriksen, Københavns Professionshøjskole.

- Vi vil forstå, hvorfor unge mennesker stikker af fra opholdssteder, og hvordan medarbejdere på opholdssteder og kommunale sagsbehandlere forstår og reagerer på disse unge. I en international sammenhæng er udfordringen med unge, der stikker af fra anbringelsessteder, udbredt og veldokumenteret. At forstå, hvorfor unge mennesker stikker af, er afgørende for at øge effekten af opholdssteder og forebygge langvarig marginalisering af de mest sårbare unge i det danske omsorgssystem, siger Anne-Kirstine Mølholt.