Spring til indhold
Forside

Nyhed

Toxic adfærd i gaming-miljøet

Lagt online: 13.04.2023

Det var en undren over, at det primært var mænd, som spiller Counter-Strike, der fik ph.d.-stipendiat Louise Anker Nexø i gang med at undersøge toxic (giftig) adfærd i gaming-miljøet. Og nu – blot halvandet år henne i forløbet – er offentligheden begyndt at vise interesse for hendes viden.

Af Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder
Foto: Screendump, Counter-strike.net

Louise Anker Nexø har selv primært spillet computerspillet The Sims, og på den måde ligner hun mange andre kvinder i sin generation. The Sims er et spil, hvor man krydser digitale dukkehuse med simulationer af hverdagen. I spillet kontrollerer man et lille digitalt menneske – en Sim. Man skal både sørge for kost og logi til sin Sim, samt holde et vågent øje med dens karriere, hobbyer og sociale forhold.

Men det sidste halvandet år har hun arbejdet på en ph.d.-afhandling om toxic adfærd i de populære – og mere action prægede – online multiplayer games, League of Legends og Counter-Strike. Begge spil spilles i esport-verdenen og kræver et strategisk samarbejde mellem holdmedlemmerne i spillet samt kommunikation for at vinde. Alligevel kan tonen mellem spillerne være utrolig hård – og ofte ekskluderende:

- Verbalt kan toxic adfærd kan vise sig i form af nedgørende kommentarer, voldtægtstrusler samt brug af hadtale. Men toxic adfærd kan også vise sig som ødelæggende spilhandlinger, hvor spillere bevidst forsøger at ødelægge spillet for deres holdkammerater, forklarer Louise Anker Nexø.

Toxic adfærd går ofte ud over kvinder

Louise Anker Nexø fremhæver, at toxic adfærd ikke kun forekommer som sexistiske kommentarer og handlinger målrettet kvinder. Alle køn kan være ofre for toxic adfærd. Alligevel ser man ofte eksempler på at især piger og kvindelige medspillere er ofre for toxic adfærd:

- Mange studier peger på at piger og kvinder ofte oplever at være ofre for toxic adfærd. Dette kan f.eks. være i spilsituationer, hvor kvindelige medspillere bliver nedskudt af deres egne holdkammerater – udelukkende fordi de er kvinder.

Jeg begyndte at se Counter-Strike på TV 2 ZULU, og jeg undrede mig over fraværet af kvindelige esport-udøvere. Modsat mange andre sportsgrene har computerspil jo netop den fordel, at fysiske forskelle mellem kønnene bliver udviskede. Så jeg dykkede ned i det og fandt ud af, at kvindelige spillere ofte oplever chikane og eksklusion, og at man kan tale om et toxic miljø. Og det havde jeg lyst til at udforske dybere.

Louise Anker Nexø, ph.d.-stipendiat, CASTOR

Hun uddyber:

- Som resultat ser man, at kvindelige spillere har udviklet strategier, som tillader dem at deltage i spillet uden at blive chikaneret, bl.a. ved at anvende kønsneutrale navne til at kamuflere deres køn. Men selvom kvindelige spillere fortsat er deltagende, så tyder eksisterende forskning desværre på, at oplevelser med toxic adfærd har en ekskluderende effekt, forklarer Louise Anker Nexø.

Interessen opstod under coronanedlukningerne

Interessen for at undersøge toxic adfærd er opstået under corona-nedlukningerne, hvor Louise Anker Nexø som så mange andre, var tvunget til at isolere sig derhjemme.

- Jeg begyndte at se Counter-Strike på TV 2 ZULU, og jeg undrede mig over fraværet af kvindelige esport-udøvere. Modsat mange andre sportsgrene har computerspil jo netop den fordel, at fysiske forskelle mellem kønnene bliver udviskede. Så jeg dykkede ned i det og fandt ud af, at kvindelige spillere ofte oplever chikane og eksklusion, og at man kan tale om et toxic miljø. Og det havde jeg lyst til at udforske dybere, fortæller Louise Anker Nexø.

Det, som interesserer Louise Anker Nexø, er de sociale interaktioner; det, som sker mellem spillerne.

- Mit fokus er på ”bystanders”, altså de spillere, som observerer toxic adfærd når de spiller. Hvordan reagerer de? Er de passive? Griber de ind, og hvis ja, hvordan griber de ind? Jeg er interesseret i at studerer de potentialer, som bystanders rummer med henblik på at forebygge eller minimerer toxic adfærd, forklarer Louise Anker Nexø.

Louise Anker Nexøs metode til at undersøge interaktionerne er at bruge videodata.

- Lige nu er jeg i gang med at rekruttere spillere til at sende videodata til mig. Samtidig bruger jeg en platform, hvor videodata er til rådighed, fortæller Louise Anker Nexø.

Ekstern interesse for projektet

Allerede nu oplever Louise Anker Nexø, at der er medieinteresse for hendes ph.d. Hun er for nylig blevet interviewet som ekspert til en artikel på fagmediet Idrætsmonitor. Senest har hun medvirke i en ekspertworkshop afholdt af Mary Fonden. Også tv har vist interesse for hende.

- Jeg er blevet kontaktet af en af de store tv-stationer, der ville have mig ind for at tale om sexisme i gaming, og det er der eksisterende forskning på, men jeg vil gerne være bedre klædt på via mit eget forskningsprojekt, inden jeg udtaler mig, siger Louise Anker Nexø.

Fakta

Toxic adfærd under videospil er f.eks.:

  • Ødelæggende spilhandlinger, f.eks. intentionelt at skyde medspillere, hjælpe modstanderen, eller modarbejde holdets strategier
  • Have en aggressiv tone overfor medspillere, f.eks. bede kvindelige medspillere om ”at skubbe ud i dit køkken”
  • Toxic adfærd forekommer både mellem holdspillere og modstandere
  • Toxic adfærd kan finde sted både blandt professionelle og amatørspillere

Kontakt