Tekst: Niels Krogh Søndergaard, kommunikationsmedarbejder
Foto: Vanilla Bear Films, Unsplash

Hvordan når man som ung forsker ud til et større publikum end vejlederen og de nærmeste kolleger og fagfæller? Og hvilke fortællemetoder efterspørger forlag, journalister, tv-seere, læsere og lyttere egentlig?

Det er et par af de spørgsmål, som seks ph.d.-studerende fik svar på, da de deltog i et intensivt kursus i formidling. Målgruppen var 1.-3. års ph.d.-studerende på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Mål om at dele viden

- Mit indtryk er, at mange forskere desværre glemmer, at der er en forpligtelse i universitetsloven fra 2003 til at formidle viden mere bredt til resten af samfundet uden for de akademiske miljøer, siger ph.d.-studerende Betül Özkaya.

- Det er altså ikke bare nice-to-do, men også et krav oppefra at huske formidlingen. Kurset har været en god appetizer for at forfølge det mål

- Vi skal have gjort vores forskning mere tilgængelig, og dér synes jeg, dette kursus rammer hovedet på sømmet. Kurset sætter virkelig tanker i gang i forhold til hvilken type formidler, man er, og ønsker at være fremadrettet i sin karriere, og man bliver i højere grad opmærksom på do's and dont's i forhold til forskningsformidling til den bredere målgruppe.

For at ruste fremtidens forskere til at formidle mere, tilbyder ph.d.-skolen på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet derfor nu dette tredages ph.d.-kursus i forskningsformidling. Kurset omfatter emner som skriftlige genrer, sproglige virkemidler og mundtlig samt visuel forskningsformidling, og som en del af kurset udarbejdede deltagerne et stykke praktisk formidling, hvor de vinklede og formidlede indholdet af deres ph.d.-projekter til eksterne interesser.

Betül Özkaya, der stadig er i begyndelsen af sit ph.d.-forløb omhandlende vredesnormer og udtryksformer hos unge på tværs af køn, klasse og etnicitet, har bl.a. skrevet på en kronik som led i kurset.

Ophøjet isolation

- Noget af det bedste ved kurset var, at vi ph.d.-studerende fik lov til at komme så meget på banen selv – eksempelvis skulle vi udarbejde en kronik, der potentielt var rettet mod en konkret avis, som vi fik feedback på af de øvrige kursusdeltagere samt af kursusholderen.

Poul Duedahl, historiker på Institut for Politik og Samfund, har skabt kurset og underviser sammen med to journalister på kurset. Han håber, at kurset skaber ringe i vandet, så fremtidens forskere får endnu mere lyst til at øse af deres viden.

- Hvis ikke man passer på, kan forskningsgrupper let komme til at fungere som selvtilstrækkelige og verdensfjerne subkulturer, hvor fagfolk kan trække sig tilbage i årevis for at hellige sig deres lærde sysler i ophøjet isolation. Den kultur fik dette stærke hold af ph.d.-studerende gjort til skamme.

Viden for verden

Lederen for ph.d.-skolen på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet professor Henrik Halkier glæder sig over de studerendes tilbagemeldinger på kurset i forskningsformidling.

- AAU skaber viden for verden, og det er vigtigt at udvikle kompetencer til formidling og engagement i samfundet allerede mens man arbejder på sin ph.d. Stor ros til holdet bag dette initiativ, og til de ph.d.-studerende, der har grebet chancen og gjort sig selv og samfundet en tjeneste ved at arbejde målrettet med dette spændende arbejdsfelt. For hvad nytter det at være voldsomt klog, hvis man ikke bringer sin viden i spil i bredere sammenhænge?

Fra Betül Özkaya er opfordringen klar:

- Jeg vil anbefale alle, der har muligheden, at tage kurset i forskningsformidling. Det var et fantastisk kursus, hvor den hybride form mellem oplæg og øvelser gjorde, at vi fik mulighed for at komme på banen og starte gode diskussioner og konstruktiv feedback imellem hinanden. Kurset var ikke alene en faglig øjenåbner, men også enormt lærerigt på det mere personlige plan. Der var en masse guldkorn at tage med videre såvel fagligt som personligt.