Nyhed
Ny bog sætter fokus på unges trivsel i præstationssamfundet
Lagt online: 04.06.2025

Nyhed
Ny bog sætter fokus på unges trivsel i præstationssamfundet
Lagt online: 04.06.2025

Unges trivsel i præstationssamfundet (1)
Nyhed
Lagt online: 04.06.2025

Nyhed
Lagt online: 04.06.2025

Af Cirkeline Kappel, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU
Foto: Forsiden af bogen "Ungdomsliv i en præstations- og selvrealiseringskultur – Trivsel og mistrivsel blandt unge"
Med afsæt i sociologiske samtidsdiagnoser og et omfattende empirisk materiale bestående af interview med unge i folkeskolen, det almene gymnasium og unge på videregående ungdomsuddannelser målrettet unge med autisme og/eller ADHD – nuancerer Ungdomsliv det forsimplede billede af unges trivsel og mistrivsel, som ofte tegnes i medierne.
Bogen undersøger normative krav og belastninger i skolen og i ungdomskulturen, og hvordan disse kan føre til mistrivsel også hos unge, der på overfladen ser ud til at trives og have det godt. En central pointe er, at væksten i mistrivsel er et kultur- og samfundsproblem, en social patologi, der knytter sig til præstations- og selvrealiseringskulturen. Denne kultur gør det svært for unge at opnå anerkendelse og resonans i livet. Det gælder ikke mindst unge med autisme og ADHD, der på grund at deres særlige måder at sanse og være i verden på ofte har ekstra svært ved at leve op til samfundets normative krav.
På den baggrund argumenterer forfatterne for, at vi ville få et rigere samfund, hvis det præstations- og selvrealiseringslogikker, der præger det nuværende samfund, kom til at fylde mindre. Ikke bare ville det betyde færre funktionsproblemer for unge med autisme og/eller ADHD. Det ville også være godt for almengruppens unge, som ikke trives nær så godt, som Trivselskommissionen hævder.
I anledning af udgivelsen og Søren Rudbæk Juuls overgang til emeritusstatus afholdes der en kombineret bogreception og fratrædelsesforelæsning:
📅 Onsdag den 11. juni 2025 kl. 14.00
📍 Aalborg Universitet, Campus København, A. C. Meyers Vænge 15, bygning B, auditorium 0.06, 2450 København SV
💻 Arrangementet kan også følges online via Teams
Alle med interesse for unges trivsel og mistrivsel er meget velkomne – både nuværende og tidligere studerende, kolleger og samarbejdspartnere. Læs mere og tilmeld dig arrangementet.