Vrede blandt unge – på tværs af klasse, køn og etnicitet

Af Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder
Foto: Colourbox 

'Vrede i ungdommen – en kvalitativ undersøgelse af vredesnormer og udtryksformer blandt generation Z på tværs af klasse, køn og etnicitet' er titlen på Betül Özkayas ph.d.-afhandling.

Den er en del af det overordnede forskningsprojekt 'Anger: A study of norms for the expression and justification of anger', hvor en gruppe forskere på Aalborg Universitet undersøger vreden forskellige steder i samfundet. Som en del af projektet undersøger Betül Özkaya sammen med sin ph.d.-vejleder Morten Kyed vreden på tværs af generationer. Mens Morten Kyed undersøger normer for vredesudtryk i babyboomer-generationen (født 1945-65), undersøger Betül Özkaya det samme i Z-generationen (født efter 1995).

- I min afhandling undersøger jeg hvilke normer, der regulerer og retfærdiggør vrede, samt om og hvordan klasse, køn og etnicitet har betydning for, om vreden anerkendes som et legitimt udtryk i de unges hverdagsliv, siger Betül Özkaya.

Vrede – en følelse med et stort potentiale

For Betül Özkaya er vreden en vigtig følelse med et enormt stort potentiale, da den er en vigtig drivkraft i bekæmpelsen af eksempelvis uretfærdighed.

- Vreden har et potentiale til at skabe forandring, da vi ofte bliver vrede, fordi der er noget, vi finder uretfærdigt og noget, vi ønsker værende anderledes. Jeg kan dog se i min empiri, at dette potentiale ikke er ligeligt fordelt på tværs af forskellige sociale kategorier. Her er det især interessant at se på, hvad der sker i krydsfeltet mellem kategorierne. Hvis du bliver vred som ung kvinde, bliver din vrede eksempelvis mindre anerkendt, end hvis du bliver vred som ung mand. Men sætter vi etnicitet ind i ligningen, bliver det vendt på hovedet, for her har du absolut ingen fordel som ung mand. Tværtimod bliver din vrede her nærmest kriminaliseret, lyder det fra hende.

Bruger unges ’følelsesdagbøger’

Udover at have interviewet omkring 50 unge kvinder og mænd med forskellige baggrunde om vrede, fører omkring 30 unge en såkaldt digital følelsesdagbog for Betül Özkaya. Heri skal de skrive, indtale og/eller uploade screenshots fra de sociale medier, når de støder på vreden i deres hverdagsliv. På baggrund af dagbøgerne gennemfører hun også opfølgende interviews med de unge.

- Selvrapportering er vigtigt i studier af følelser, da måden, vi husker vores følelser på, er betinget af, hvordan situationen, vi eksempelvis blev vred i, forløb sig over tid. Derfor er det vigtigt, at vi via dagbogsstudiet kommer så tæt på realtid som muligt. Hvorimod interviewene jo altid sker retrospektivt – så metoderne kan altså noget forskelligt, fortæller Betül Özkaya.

Forskellige vredesformer

Betül Özkaya ser mange forskellige former for vrede i sin empiri.

- Man kan blive vred på et mere strukturelt og politisk niveau, hvor man har en sag som eksempelvis klimaforandringer, #MeToo eller Black Lives Matter at blive vred over. Og så er der vreden, der findes på et mere mikro-interaktionelt niveau, der sker i konkrete situationer i vores hverdagsliv i forskellige arenaer såsom i familien, på skolen eller blandt vennerne. Man kan altså sige, at vredens genstandsfelt er forskelligt, og derfor kræver den også forskellige udtryksformer for at blive anerkendt som værende legitim. Men udover dette afhænger vredens legitimitet altså også af, hvilken social kategori, du bliver anset som tilhørende i samfundet, siger Betül Özkaya.

Kvinders vrede er illegitim, modsat mænds – med undtagelser

Projektet forventes først afsluttet i udgangen af 2024. Men allerede nu tegner der sig et billede af vreden hos Z-generationen.

- For kvinders vedkommende er der sket en forbavsende lille udvikling i forhold til legitimiteten af deres vrede, for den bliver stadigvæk gjort illegitim alene på baggrund af, at det er kvinder, der giver udtryk for den. Jeg har talt med unge kvinder, der fortæller, at når de giver udtryk for deres vrede, så kan drengene (og i værste fald underviserne) på deres uddannelsesinstitutioner spørge dem, om det mon er ”den tid på måneden”, og om det mon er derfor, de er så hysteriske. Det er en meget tydelig måde at gøre disse unge kvinders vrede illegitim på, siger Betül Özkaya.

For mændenes vedkommende gælder det, at de får mest ud af deres vrede, uanset om den er berettiget eller ej. Nogle mænd fortæller, hvordan de decideret kan opnå respekt og magt igennem vreden.

- Men det gælder ikke for mænd, der har en anden etnisk baggrund end dansk, forklarer Betül Özkaya, hvis resultater viser, at ens vrede og temperament bliver gjort til noget næsten kriminelt, når man er mand med en anden etnisk baggrund og har en mørkere hudfarve.

- De her unge mænd fortæller, at de bliver sendt hjem fra deres uddannelser. De bliver kaldt problembørn og kriminelle, selvom de fleste fortæller, at de aldrig nogensinde har gjort noget ulovligt og aldrig har haft en plet på straffeattesten. Men de bliver alligevel, hvis de er vrede, smidt hjem fra skole, kaldt til samtale eller hevet ind til siden af politiet på gaden. Og det gælder altså ikke på samme måde, hvis en hvid mand viser vrede eller får et temperamentsudbrud. Man kan med andre ord sige, at vredens råderum er betinget af, hvilken social markør du kommer med, fortæller Betül Özkaya.

'Vær ikke en Karen!'

Et væsentligt fund, som Betül Özkaya fremhæver fra sit studie, er, at de unge afholder sig fra at blande sig i debatter på de sociale medier, fordi boomerne (som de unge altså også kalder de midaldrende) simpelthen er for aggressive og voldsomme. Det fortæller de unge, som Betül Özkaya har talt med. Og den her type 'boomer' kalder de unge ‘en Karen’. 

- ‘En Karen’ er en person, der ikke kan kontrollere sin vrede og sit temperament, og som flipper ud i kommentarsporet og skriver nedladende, grimme og grænseoverskridende kommentarer – primært på Facebook. ‘Karen’ er det navn, de unge bruger som metafor for den her type 'boomer', som skaber dårlig stemning og sviner folk helt vildt til – ofte helt uden grund, mener de unge. Men det er jo også en måde for de unge at understrege på, at dét, som ‘en Karen’ bliver vred over, hvert fald ikke er noget, de anerkender. Og her er det superinteressant at se nærmere på, at Karen jo er en metafor, som henviser til en kvinde, lyder det fra Betül Özkaya.

Ulighed i vrede

For Betül Özkaya er der også en ambivalens forbundet med vreden. For selvom den er vigtig i bekæmpelsen af eksempelvis ulighed, er den også i sig selv kilde til social stratifikation.

- Vi skal være opmærksomme på, at vredens potentiale ikke er ligeligt fordelt på tværs af forskellige sociale kategorier i samfundet. I værste fald kan de allermest ressourcesvage komme til at reproducere deres svage klasseposition igennem en uhensigtsmæssig og illegitim håndtering af vreden, for at blive set og hørt, mens de ressourcestærke kan opnå mere magt igennem en anerkendt og legitim håndtering af vreden. Vreden har altså et stort potentiale, som jo er positivt, men den kan også i sig selv være kilde til social stratifikation og ulighed, da ikke alle kan udløse dens potentiale, siger hun.

Hen over sommeren har Betül Özkaya blandt andet medvirket i Politikens serie om 'Vrede'. Artiklerne kan læses her (kræver abonnement).