Spring til indhold.
ForsideTest intranet

Administrative krav og regler til data i forskning

Kom i mål med de administrative krav og regler for forskningsdata

Kontraktenheden har i samarbejde med procesenheden og prodekanerne fra SSH arbejdet for at gøre det nemmere for SSH forskere at overholde de administrative krav og regler til forskningsdata i forskning. Med fokus på afbureaukratisering og effektivisering har enheden taget konkrete skridt til at lette arbejdsbyrden for forskere og støtte dem i deres daglige arbejde. 

Som en del af denne indsats er der blevet udviklet tre centrale "produkter," der tilsammen skal gøre det administrative arbejde nemmere for forskere på hele Aalborg Universitet.  

De tre produkter

  • Nyt website med klar visualisering
    Et nyt, brugervenligt website er blevet udviklet for at skabe et bedre overblik over krav og muligheder. Her kan forskere hurtigt få klarhed over, hvad der er obligatorisk, og hvad der er valgfrit i forhold til administrative regler. Den intuitive visualisering sikrer, at forskerne nemt kan navigere i reglerne og fokusere deres tid på det væsentlige. Gå til hjemmesiden.
  • Fysisk plakat
    For at sikre synlighed og tilgængelighed er der designet en fysisk plakat, som bliver ophængt i fællesområder, mødelokaler og kontorer i SSH’s bygninger. Plakaten fungerer som en hurtig reference for forskere og medarbejdere og fremhæver nøgleinformationer om GDPR, etiske godkendelser og datahåndtering. Se plakaten.
  • Podcast om administrative krav
    De er også produceret en kort og medium podcast (AI genereret), der guider forskere igennem de "Administrative requirements and rules for data in research." Podcasten er designet til at være nem at forstå og tilgængelig, så forskere kan få en hurtig introduktion til reglerne, når det passer dem – fx på vej til arbejde eller mellem møder. 

En fælles indsats for alle fakulteter

Selvom disse løsninger er udviklet med udgangspunkt i SSH’s behov, er de relevante og anvendelige for forskere på tværs af AAU’s fakulteter. Initiativerne er et resultat af en fælles indsats for at sikre, at forskere får den nødvendige støtte til at navigere i komplekse administrative regler. 

Publiceret: 3. januar 2025 (CK)
Opdateret: 28. januar 2025 (CK)

Ansvarlig for sidens indhold: Lars Skov Henriksen / Cirkeline Kappel